Lyt til artiklen
Min kone hader det. Men jeg er typen, der ikke kan gå to skridt i Rom uden at stoppe op og se på endnu en bunke gamle murbrokker fra antikken. Som nyudlært murersvend tog jeg på ferie til Grækenland. To uger i klipklapper. Med i tasken havde jeg ’Europas Kulturhistorie’ i to bind skrevet af Hartvig Frisch. På det tidspunkt anede jeg ikke, hvem han var, men jeg var dybt optaget af hans simple budskab: Kultur er vaner.
Mens andre af mine partifæller har Stauning eller H.C. Hansen eller Anker som deres foretrukne, har jeg altid haft et svagt punkt for den folkelige filolog Frisch. En mand, der elskede at studere potteskår og samtidig blev en elsket figur i mellemkrigstidens arbejderbevægelse. Det kan man da kun holde af.
