Debatindlæg afOliver Herlitschek

Leder af terapihuset Avilius

Unge farer til tasterne, når de oplever ’ung-til-ung-misrepræsentation’, fordi det føles som et brud på et usagt løfte: at vi som generationsfæller ikke skal arbejde på at reducere billedet af hinanden, men udvide det.

Tidligere ansat på reklamebureau: Vi taler til de unge, som om de er én gruppe. Og de reagerer imod det

Lyt til artiklen

Jeg gik i 9. klasse, da jeg begyndte at pjække fra idræt og i stedet være fluen på væggen i designafdelingen på et reklamebureau i Indre By. Der gik ikke længe, før jeg blev ansat som lærling og præsenteret til kunderne som det nye unge geni. Det hemmelige våben, der vidste alt om den sværeste målgruppe af dem alle: ungdommen.

Med tiden blev jeg sat på kampagner for alt lige fra pålægschokolade til onlinekasinoer. Især sidstnævnte skulle nok have bippet lidt højere på min moralske radar, men dengang var det hele nyt og spændende, og jeg havde intet imod at spille rollen som det unge guldæg, hvis det betød federe opgaver på skrivebordet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her