Jeg gik i 9. klasse, da jeg begyndte at pjække fra idræt og i stedet være fluen på væggen i designafdelingen på et reklamebureau i Indre By. Der gik ikke længe, før jeg blev ansat som lærling og præsenteret til kunderne som det nye unge geni. Det hemmelige våben, der vidste alt om den sværeste målgruppe af dem alle: ungdommen.
Med tiden blev jeg sat på kampagner for alt lige fra pålægschokolade til onlinekasinoer. Især sidstnævnte skulle nok have bippet lidt højere på min moralske radar, men dengang var det hele nyt og spændende, og jeg havde intet imod at spille rollen som det unge guldæg, hvis det betød federe opgaver på skrivebordet.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

