Pelshuer, lange frakker og skindhandsker i garderoben. En vinylplades toner fra grammofonen. Strikketøj og broderi i skødet. Har jeg lige beskrevet et selskab i Maude Varnæs’ stue i et ’Matador’-afsnit, der udspiller sig i 1940’erne, eller er det æstetikken, man møder blandt unge i 2025, nu ca. 85 år senere?
På min højskole var vi meget optagede af serien ’Matador’. Vi kunne samles en 20-25 stykker på tværs af køn, der, med strikketøj mellem hænderne, nød dramaet udspille sig på skærmen i en tid langt fra vores egen. Vi opfandt konceptet Matadorsdag – et afsnit ’Matador’ hver torsdag aften – og Matamarathon, som blev taget i brug, når vi havde tømmermænd om søndagen og havde brug for mindst to afsnit til at komme os på.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
