Vi er en generation, der finder trøst i en gammeldags stil. Det er vores forsøg på at håndtere en usikker verden.

Vi unge er ramt af vintage vibes. Derfor går vi klædt som fru Varnæs

Lyt til artiklenLæst op af Kaja Drude Drøjdal
07:29

Pelshuer, lange frakker og skindhandsker i garderoben. En vinylplades toner fra grammofonen. Strikketøj og broderi i skødet. Har jeg lige beskrevet et selskab i Maude Varnæs’ stue i et ’Matador’-afsnit, der udspiller sig i 1940’erne, eller er det æstetikken, man møder blandt unge i 2025, nu ca. 85 år senere?

På min højskole var vi meget optagede af serien ’Matador’. Vi kunne samles en 20-25 stykker på tværs af køn, der, med strikketøj mellem hænderne, nød dramaet udspille sig på skærmen i en tid langt fra vores egen. Vi opfandt konceptet Matadorsdag – et afsnit ’Matador’ hver torsdag aften – og Matamarathon, som blev taget i brug, når vi havde tømmermænd om søndagen og havde brug for mindst to afsnit til at komme os på.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her