Iben og jeg er veninder. Det er vores mødre også. Faktisk har de været det, lige siden de mødte hinanden i folkeskolen, da de var omkring 6 år gamle. De er den slags veninder, der holder fast.
Det betyder, at Iben og jeg også har fulgt med hinanden hele vejen op. Barndom, ungdom, voksenliv. Fra tremmesenge og Barbiedukker til studier og arbejde. Vi har været hinandens konstante. Nærmest som søstre eller kusiner.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
