Jeg har tilbragt nogle somre på Daneborg forskningsstationen ved siden af Sirius Patruljens base, hundreder af kilometer fra den nærmeste by. Her har forskere i årtier arbejdet under ekstreme og primitive forhold, men altid med ét kendetegn: isolation. Når vi sejlede dybt ind i fjordene, var der ingen VHF-dækning. Ingen mulighed for at melde forsinkelse eller sende en hurtig besked. Om aftenen samledes vi derfor omkring fællesbordet. Vi skiftedes til at lave mad, fortalte historier, grinede over kortspil og delte lidt af livet hjemmefra. Fællesskabet var ikke et valg, det var en nødvendighed.
I år er alt forandret. Med en lille satellitboks har vi nu stabil forbindelse, også ude på båden. Fordelene er umiddelbare og reelle. Da en kollega manglede en GPS-app til at markere en position, kunne han hente den med det samme, mens vi lå for anker ved iskanten. Vi kan tjekke vejrudsigter undervejs, sende besked om forsinkelser og uploade måledata direkte til Dropbox. Sikkerheden er styrket, logistikken lettere, forskningen mere effektiv.
