Hverdagen med min søn er faktisk ret romantisk på sin egen måde, skriver Sarah Warny Berg. Foto: Privatfoto

10 års kamp for at finde ’ham’ fik sin ende på en festival, der vendte op og ned på mit liv. Jeg opdagede helt nye måder at leve på, som har gjort fællesskabet langt vigtigere end ’den eneste ene’.

Da jeg slap fantasien om den eneste ene, fandt kærligheden endelig vej til mig

Hverdagen med min søn er faktisk ret romantisk på sin egen måde, skriver Sarah Warny Berg. Foto: Privatfoto
Lyt til artiklen

Længslen efter en kæreste fyldte det meste af min verden, fra jeg var i slutningen af 20’erne, til jeg var i slutningen af 30’erne.

Når jeg tænker tilbage, var det, jeg oplevede, nok snarere en længsel efter at finde en retning i livet. At høre til. At nogen ville tage mig ind til sig og tage imod min kærlighed. Jeg havde en klar forestilling om, at et makkerskab med en anden ville være retning i sig selv og kæmpede flittigt for at være heltinden, der kunne få drømmen til at gå i opfyldelse. Jeg stoppede smukke mænd på gaden og inviterede dem på dates, som spændte fra sjove, eventyrlige og dybe til knugende og ensomme.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her