Jeg rejser mig for hurtigt fra stolen i venteværelset. Smerterne skærer gennem kroppen som en påmindelse om, hvorfor jeg er her. Efter halvanden times ventetid bliver mit navn kaldt. Få minutter senere ligger jeg på den kolde briks, mens scanneren presser sig op i mig.
Konsultationen var sat til 45 minutter. Efter 15 var den slut. »Du har ikke ondt nok til at blive undersøgt eller opereret«, siger lægen uden at se på mig. Jeg står nøgen, blottet og alene i et system, der ikke har plads til mig.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

