I 2025 besøgte jeg en lang række gymnasier, HF’er og VUC’er. Jeg talte med rektorer, lærere og elever – om det, der lykkes, og om det, der er svært. En af de svære ting, jeg hørte om stort set alle steder, er, at vores unge i stigende grad kæmper med sociale og mentale udfordringer, og at det derfor er blevet en anden, mere pædagogisk opgave at være gymnasielærer. Men positivt blev jeg præsenteret for gode løsninger i gymnasiesektoren, som skaber både trivsel og faglighed.
Flere gymnasier udbyder nemlig særligt tilrettelagte klasser målrettet unge med for eksempel autisme, adhd, angst eller ordblindhed. Erfaringerne herfra er meget positive. Eleverne har høj skoletilfredshed, lavt frafald og et karaktergennemsnit, der ofte ligger over gennemsnittet i de almene klasser. Og det mest interessante er, at det ikke skyldes store eller komplicerede indsatser. Tværtimod handler det ofte om relativt enkle greb; faste pladser i klassen, mere stabile skemaer og færre skift i løbet af dagen. Kort sagt: mere struktur og forudsigelighed.
