Debatindlæg afMatilde Powers

Folketingspolitiker (S) og ordfører for gymnasier og unges trivsel

Måske er det ikke kun unge med diagnoser, der trives bedst i en forudsigelig og struktureret hverdag.

Det kræver ikke store eller komplicerede indsatser at øge trivslen i gymnasiet

Lyt til artiklen

I 2025 besøgte jeg en lang række gymnasier, HF’er og VUC’er. Jeg talte med rektorer, lærere og elever – om det, der lykkes, og om det, der er svært. En af de svære ting, jeg hørte om stort set alle steder, er, at vores unge i stigende grad kæmper med sociale og mentale udfordringer, og at det derfor er blevet en anden, mere pædagogisk opgave at være gymnasielærer. Men positivt blev jeg præsenteret for gode løsninger i gymnasiesektoren, som skaber både trivsel og faglighed.

Flere gymnasier udbyder nemlig særligt tilrettelagte klasser målrettet unge med for eksempel autisme, adhd, angst eller ordblindhed. Erfaringerne herfra er meget positive. Eleverne har høj skoletilfredshed, lavt frafald og et karaktergennemsnit, der ofte ligger over gennemsnittet i de almene klasser. Og det mest interessante er, at det ikke skyldes store eller komplicerede indsatser. Tværtimod handler det ofte om relativt enkle greb; faste pladser i klassen, mere stabile skemaer og færre skift i løbet af dagen. Kort sagt: mere struktur og forudsigelighed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her