Debatindlæg afMorten Heiberg

Professor, Københavns Universitet. Forsker bl.a. i spansk og international historie og krigshistorie

Europa kan ikke længere være ligeglad med, hvad der foregår i Latinamerika. De afledte effekter af krisen i det caribiske område kan potentielt strække sig hele vejen til kamphandlingerne i Donetsk.

Andre har mere grund til at være bekymret end Danmark og Grønland efter USA's angreb på Venezuela

Lyt til artiklen

USA’s militære angreb på Venezuela har vakt bekymring i Vesten. De fleste hjemlige iagttagere ser Maduros tilfangetagelse som et tegn på en ny verdensorden kendetegnet ved den stærkes ret frem for multilateralt samarbejde, retsorden og dialog. Men i hvor høj grad markerer begivenhederne i Caracas et nybrud i international politik?

Set fra et latinamerikansk synspunkt er der intet nyt under solen. Dertil er listen over amerikanske militære interventioner og anden undergravende virksomhed simpelthen for lang. Det overses i den hjemlige debat, at ideen om at vælte den venstreorienterede regering i Caracas med uortodokse midler faktisk går helt tilbage til tiden efter Hugo Chávez’ demokratiske valgsejr i Venezuela i slutningen af 1990’erne. I 2002 forekom et mærkeligt, men forgæves kupforsøg, hvor dele af det venezuelanske militær pludselig tilbageholdt Hugo Chávez og samtidig afkrævede ham en underskrift, der ville muliggøre en udpegning af den proamerikanske forretningsmand Pedro Carmona til præsident.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her