I sommeren 2025 afsluttede jeg tre, på mange måder transformative, år på Syddansk Universitet. Igennem de tre år fik jeg muligheden for at være i mange forskellige læringsrum, både store og små. Da jeg ikke rigtig havde prøvet kræfter med forelæsningsundervisning, før jeg startede på sidefag på statskundskab på 5. semester, havde jeg store forventninger til det.
Statskundskab er en institution i dansk akademia. Altinget estimerer, at 20 procent af folketingsmedlemmerne har en uddannelsesbaggrund i statskundskab. Statskundskab er altså en direkte vej ind på Christiansborg, mere end nogen anden uddannelse. Derfor var jeg også overbevist om, at de medstuderende, jeg skulle dele intellektuelt rum med tre gange om ugen, var præget af stor interesse for faget, stor faglig forståelse og engagement. Men her må jeg blankt erkende i retrospekt, at den antagelse blev gjort til skamme i sådan en grad, at jeg føler mig nødsaget til at nedfælde det på skrift.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
