Da min mor første gang kaldte behandlingen af mennesker med handikap i Danmark for ’apartheid’, syntes jeg, hun overdrev. Det var i forbindelse med en badebro, hvor hendes krav om tilgængelighed endnu en gang blev mødt med ligegyldighed. Et krav, der står hende nært, fordi jeg, hendes datter, sidder i kørestol.
I dag er jeg ikke længere i tvivl. Hun har ret.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
