Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Kontrovers. Det er uhørt og direkte pinligt, at Det Kgl. Bibliotek lægger grund til og dermed legitimerer historieforfalskning af værste skuffe, skriver studerende.
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

Kontrovers. Det er uhørt og direkte pinligt, at Det Kgl. Bibliotek lægger grund til og dermed legitimerer historieforfalskning af værste skuffe, skriver studerende.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Det Kgl. Bibliotek opfører sig uhørt og direkte pinligt

Der er ikke to ligestillede versioner af det armenske folkedrab, skriver studerende.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En plancheudstilling på Det Kongelige Bibliotek på en enkel væg har skabt en politisk strid mellem Tyrkiet og Armenien.

Som modtræk til udstillingen om det armenske folkemord har bibliotekets direktør, Erland Kolding Nielsen, givet den tyrkiske ambassadør lov til at afholde en alternativ udstilling under titlen ’Det såkaldte armenske folkemord’, som skal benægte, at massakren mod armeniere i 1915 var folkedrab.

Kolding Nielsen forsvarer sin beslutning med, at begge parter – både armenierne og tyrkerne – skal have lov at komme til orde med hver deres version af, hvad der præcis skete dengang.

»Det kunne da være spændende at høre, hvordan en nation som Tyrkiet vil komme uden om det her«, siger direktøren. Men begge versioner af historien er ikke ligestillede i denne sammenhæng, i og med at ingen historikere ud over de tyrkisk-støttede betvivler det 20. århundredes første organiserede folkedrab, nemlig det mod armenierne.

Internationale forskere er enige om, at cirka 1,5 millioner armeniere døde, da Osmannerriget i 1915 deporterede den kristne minoritet.

LÆS ARTIKEL

Mange armeniere døde af tørst, sult og udmattelse under de månedlange vandringer i den syriske ørken, som de blev sendt ud på, hvor uddelingen af mad og drikke med vilje blev holdt på et minimum.

Armenske ledere blev systematisk forfulgt og henrettet. Et kurdisk regiment, Hamidiye, plyndrede armenierne. En af de kendte nazimentorer og Hitlers rådgiver Max Ervin von Scheubner-Richter var tidligere vicekonsul i Osmannerriget, hvor han overværede folkedrabet. Det er ikke utænkeligt, at han her fik inspiration til den senere masseudryddelse af jøder.

Tyrkiet siger, at der godt nok døde omkring 300.000 armeniere, men at det skete som led i civile fejder, hvor også tyrkere døde. Folkemord var det bestemt ikke.

I Frankrig er det forbudt at benægte folkemordet, og USA’s præsident Barack Obama har betegnet begivenhederne som folkemord, ligesom 20 lande også har gjort.

Derfor er det uhørt og direkte pinligt, at den historieuddannede Kolding Nielsen lader en officiel forskningsinstitution lægge grund til og dermed legitimere historieforfalskning af værste skuffe for offentlige penge.

Det er uhørt og pinligt, at Kolding Nielsen lader en officiel forskningsinstitution lægge grund til historie-forfalskning af værste skuffe

Hvilket ramaskrig ville der mon ikke lyde, hvis Det Kongelige Bibliotek arrangerede udstillinger med navnene ’Den såkaldte massakre i Srebrenica’ i samarbejde med den serbiske ambassade eller ’De såkaldte gaskamre’ i samarbejde med den iranske ambassade eller nynazister?

Kolding Nielsen selv benægter, at han har ladet sig presse af den tyrkiske ambassade. Men hvis ikke ambassaden havde henvendt sig, var den tyrkiske udstilling vel ikke være blevet lavet?

I Tyrkiet er det forbudt at sætte spørgsmålstegn ved benægtelsen af folkemordet. Nobelprismodtager og vinder af den danske Sonningpris Orhan Pamuk blev i maj 2011 idømt en bøde i erstatning til fem tyrkere, der følte deres nationale ære krænket, fordi Pamuk i 2005 havde anerkendt folkemordet. I 2007 blev den tyrkisk-armenske journalist Hrant Dink skudt og dræbt af en 17-årig nationalist i Istanbul.



Dink var forinden blevet udråbt til forræder af tyrkiske nationalister, da han indrømmede folkemordet. Ytringsfriheden har det heller ikke nemt i Tyrkiet, hvor journalister ikke frit kan skrive om tabubelagte emner uden at komme i klemme i det juridiske system.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Ifølge Journalister uden Grænser er Tyrkiet i 2012 dumpet ned på en 148. plads ud af 178 lande på pressefrihedsranglisten; landet er dermed dårligere placeret end Rusland.

Ankaras afvisning af historien skal findes i tyrkernes nationale, hellige selvforståelse, som man frygter vil blive besudlet ved en anerkendelse af folkemordet. Ifølge denne selvforståelse har tyrkerne aldrig begået forbrydelser mod andre folk.

Langt de fleste tyrkere kender slet ikke til det armenske folkemord, fordi de ikke er blevet præsenteret for det i skolebøgerne.

Kolding Nielsen gør med sin beslutning denne tyrkiske nationalistiske mentalitet en bjørnetjeneste og lader samtidig hånt om de millioner af efterkommere til de udrensede armeniere, der aldrig har fået nogen undskyldning, anerkendelse eller oprejsning.

Derudover sender biblioteket et signal til den armenske minoritet i Tyrkiet – og andre, der sætter spørgsmålstegn ved den officielle politik – om at man låner en højborg for viden og oplysning i et land som Danmark – der ellers forbindes med minoritetsbeskyttelse, sådan som Københavnerkriterierne kræver – ud til de folkemordsbenægtere, der i Tyrkiet netop forfølger minoriteter og systemkritikere.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden