Da jeg trådte mine barnesko som folkebibliotekar, var vi stolte over, at næsten 75 procent af befolkningen oplyste, at de mindst en gang om året benyttede folkebiblioteket.
Det var dengang, man i områder, der
siden er kategoriseret som Udkantsdanmark, eksperimenterede med bibliotek hvor og når som helst, f.eks. i form af en enkelt boghylde i landbrugsen, monteret mellem Valos vaskepulver og rullerne med det kradsbørstigt kardusfarvet toiletpapir, der vistnok er gået ind, i takt med at velfærdsstaten er rullet ud.
Købmandsbiblioteker hed de, og vi var mange, som undrede os over, at disse beskedne hylder tilsyneladende kunne udfylde rollen som lokalbibliotek i en grad, så de små bysamfund gik på barrikaderne, når hylderne var nedlukningstruet.
Tilfredsheden var stor, ikke fordi man brugte hylden aktivt, men fornemmelsen af, at den fandtes, var vigtig, just in case.
Gennem nyere velfærdshistorie har ingen andre offentlige brancher kunnet måle sig med bibliotekerne på befolkningstilfredshed, uanset hvad de har gjort eller ikke gjort.
LÆS MERE
Kulturstyrelsens nyligt publicerede undersøgelse kan heller ikke spore forskelle i tilfredsheden mellem borgere i kommuner, der bruger forholdsmæssigt flere ressourcer på bibliotek end andre – alle adspurgte er yderst tilfredse.
Selv om de gennem de sidste seks år har filet 369 millioner svarende til 14 procent af bibliotekernes bevillinger kan kommunalpolitikere sove roligt.
KL udlægger undersøgelsen som unikt eksempel på en offentlig succeshistorie, der viser, at man kan reducere bevillingerne betragteligt og samtidig bevare tilfredsheden, når man formår at nytænke og rationalisere.
Den udprægede tilfredshed er muligvis bedre end det modsatte; men den bør også vække en lille bekymring, fordi den sandsynligvis afspejler en vis ligegyldighed.
Det kunne være interessant at få kortlagt sammenhængen mellem tilfredshed og vurderingen af væsentlighed. Det er, mig bekendt, aldrig sket.
Mens bevillingerne er dykket og lokalbiblioteker lukket, er det lykkedes at realisere bemærkelsesværdig nyskabelse, specielt hvad gælder udvikling af biblioteksservice på nettet.
Nationale bestræbelser giver hver eneste borger i Danmark adgang til den samlede materialebestand fra alle landets biblioteker, inklusive vederlagsfri levering til eget lokale, eventuelt stærkt udsultede, bibliotek.
Det er et enestående tilbud, som endnu ikke findes andre steder i verden, og ambitionerne om at videreudvikle til projekt 'Danskernes digitale bibliotek' er helt rigtige.
Ikke desto mindre er folkebibliotekerne strategisk udfordrede, når undersøgelsen viser, at:
- kun 25 procent af befolkningen er aktive brugere
- den typiske bruger er en kvinde over 45 år
- en overvægt af biblioteksbrugerne er personer med mellemlang og lang uddannelse
- flere biblioteksbrugere er offentligt ansatte
- den største brugergruppe er de 60-70-årige
Folkebibliotekerne er blevet et middelklasseprojekt, især for seniorer.
LÆS ARTIKEL
På overfladen er alt godt, men der savnes i den grad ressourcer til en strategisk udvikling lokalt, der kan bringe bibliotekerne ind i den nye verden på en måde, som for alvor når og inkluderer de store befolkningsgrupper med et ikke anerkendt biblioteksbehov og ressourcer til vedvarende, virkningsfuld markedsføring af de mange formidable muligheder, som allerede findes.
Skriv kommentar