Da jeg trådte mine barnesko som folkebibliotekar, var vi stolte over, at næsten 75 procent af befolkningen oplyste, at de mindst en gang om året benyttede folkebiblioteket.
Det var dengang, man i områder, der
siden er kategoriseret som Udkantsdanmark, eksperimenterede med bibliotek hvor og når som helst, f.eks. i form af en enkelt boghylde i landbrugsen, monteret mellem Valos vaskepulver og rullerne med det kradsbørstigt kardusfarvet toiletpapir, der vistnok er gået ind, i takt med at velfærdsstaten er rullet ud.
Købmandsbiblioteker hed de, og vi var mange, som undrede os over, at disse beskedne hylder tilsyneladende kunne udfylde rollen som lokalbibliotek i en grad, så de små bysamfund gik på barrikaderne, når hylderne var nedlukningstruet.
Tilfredsheden var stor, ikke fordi man brugte hylden aktivt, men fornemmelsen af, at den fandtes, var vigtig, just in case.
Der skete en fejl, prøv igen senere
Der skete en fejl, prøv igen senere eller søg hjælp via vores kundecenter
Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage
Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.
Læs videre nuEr du under 30 år og udeboende? Få halv pris her
Allerede abonnent? Log ind her
Skriv kommentar