Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Undervisning. Hvis de studerende ikke er studieparate, når de bliver optaget, hører de ikke til på et universitet – i hvert fald ikke endnu.
Foto: MIRIAM DALSGAARD (arkiv)

Undervisning. Hvis de studerende ikke er studieparate, når de bliver optaget, hører de ikke til på et universitet – i hvert fald ikke endnu.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


RUC-rektor er på farlige afveje

Jeg ser en stor fare for, at danske universiteter er ved at afskaffe nogle af de helt centrale egenskaber ved det at tage en universitetsgrad.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Den nytiltrådte rektor for RUC, Hanne Leth Andersen (HLA), vil omlægge universiteternes undervisning til nye former, hvor man udnytter de nye muligheder IT giver. Det er i sig selv en fremragende idé. Der er ingen tvivl om, at der er store uudnyttede muligheder for at udvikle nye IT-basrede undervisningsformer, som markant kan forbedre undervisningen, måske endda revolutionere den. Der er heller ingen tvivl om, at den danske undervisningssektor halter langt bagefter visse andre lande, for eksempel USA, i udviklingen af IT-baseret undervisning.

Men rektorens begrundelse for at søge efter nye undervisningsformer er stærkt bekymrende. Og det kan undre, at den ikke har medført et ramaskrig. Ifølge HLA er de studerende ’ikke gode til at læse og slet ikke til at læse lange tekster’. Endvidere behersker de ikke ’akademisk skrivning’, men skriver i ’hverdagssprog og kan ikke adskille skrift og tale’, og de har et behov for at blive ’undervist i, hvordan man arbejder med selvstudier, og hvordan de helt konkret skal tilrettelægge deres tid’.

Dette gælder selvfølgelig og heldigvis ikke alle nutidens studerende. Men åbenbart en stor gruppe. HLA’s hypotese synes at være, at denne store gruppes udfordringer kan løses ved hjælp af IT. Jeg er noget mere skeptisk. For mig at se er det grundlæggende spørgsmål, om personer, der ikke er i stand til at læse en lang tekst, til at skrive akademisk, og som ikke kan tilrettelægge sin tid, hører til på et universitet.

Et af de væsentlige formål med at gå på for eksempel gymnasiet er jo netop at forberede unge mennesker til videre studier, at gøre dem studieparate. Hvis de ikke er studieparate, når de bliver optaget, hører de ikke til på et universitet – i hvert fald ikke endnu.

Og RUC-rektoren er på farlige afveje, når hun mener, at ’vores ideal om, at den studerende skal sidde alene med sine studier og finde ud af det hele selv’ passer til ’nutidens vidensparadigme’.

Det er helt korrekt, at arbejdsgivere har brug for medarbejdere, som kan samarbejde. Det har både folkeskole og gymnasium (eller lignende) så sandelig også trænet dem i, hvilket er godt. Men der er mindst to vigtige årsager til, at arbejdsgivere efterspørger medarbejdere med en universitetsuddannelse.

For det første efterspørges ofte en ret konkret faglige viden. Det er altså vigtigt, at man kan regne med, at den studerende selv har tilegnet sig denne – ikke blot været i en gruppe, der tilsammen har den.

LÆS DEBAT

For det andet og måske endnu vigtigere er medarbejdere med universitetsgrader efterspurgte, fordi man som arbejdsgiver formoder her at have at gøre med et menneske, som er i stand til at udrette noget selv. Til at tænke selvstændigt. Til uden hjælp fra andre at sætte sig ind i kompliceret stof. Man forventer at have at gøre med en person, som har udviklet en udholdenhed, der gør, at man ikke giver op, blot fordi det er svært.

Jeg ser en stor fare for, at de danske universiteter i deres ønske om at tilpasse sig en virkelighed og et politisk krav om at uddanne langt flere, er ved at afskaffe nogle af de helt centrale egenskaber ved det at tage en universitetsgrad. Hvis det er tilfældet, kan det blive katastrofalt for Danmark.

Ikke kun for erhvervslivet. Men også for dansk kultur og dannelse. At gå på et universitet handler ikke kun om at lære pensum, hvilket sikkert kan læres lettere og bedre, hvis IT bruges mere og bedre end i dag. Det handler også om personlig udvikling og fordybelse. Glæden ved gradvist at lære at mestre vanskeligt stof, herunder lange akademiske tekster. Ikke al visdom kan formidles kort og let fordøjeligt i hverdagssprog.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden