Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tegning: Mette Dreyer

Tegning: Mette Dreyer

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Studerende lider af eksamenssyge

Stil flere krav til de studerende, så de tager studierne mere seriøst.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

På de danske universiteter huserer det, vi kan kalde ’skal vi kunne det her til eksamen?’-syge, hvor blikket udelukkende er rettet mod den afsluttende udprøvning.

Det avler en dårlig studiekultur og gør potentielt de studerende dårligere rustet til resten af studiet og tiden efter.

Vi skal selvfølgelig have eksaminer og karakterer, men det er et problem, hvis den studerendes vurdering af vigtigheden i elementer af et undervisningsforløb udelukkende hviler på disses relevans for den afsluttende eksamen. Det større perspektiv bliver glemt.

Som universitetsstuderende har man ikke rigtig pligt til andet end at gå til eksamen. Og man kan slippe af sted med meget, så længe man går til eksamen.

Jeg tror, at flere konkrete krav, en øget bevidsthed om pligt og mere konsekvens skal motivere de studerende til at tage studiet mere seriøst.

Før jeg går videre, vil jeg tage de forbehold, man altid må tage: Ja, der er forskel fra studie til studie, og ja, der findes utrolig mange fremragende studerende. Men der findes også mange, som ikke er i nærheden af at engagere sig i en grad, der er tilfredsstillende.

Jeg hører med jævne mellemrum studerende omtale sig selv som elever, spørge, hvad de har for til i morgen, og omtale det, der skal læses og laves, som lektier. Det er sigende om tilgangen til livet som universitetsstuderende.

LÆS OGSÅ

I et anfald af idealisme kunne man som underviser godt ønske sig, at de studerende var lidt mere fokuserede på rejsen frem for endemålet. Tænk på, hvor meget man reelt kan få ud af et 13-ugers undervisningsforløb – vel at mærke ud over resultatet af de 5, 10 eller 20 sider, der skal produceres til eksamen, eller de 15, 30 eller 45 minutter, den mundtlige eksamen tager. For langt de fleste studerende er fokus imidlertid på eksamen ved fagets afslutning og det faktum, at et eller andet skal bestås, når vi kommer til maj-juni og december-januar.

Men kan vi give de studerende skylden for denne tilgang til at være studerende? Nej, ikke udelukkende. De opererer nemlig i et system, der er gearet mod tankegangen ’skal vi kunne det her til eksamen?’.

Når deres udsyn begrænses af ’spørger du om det her til eksamen?’-skyklapper, går viden tabt, og meningen med, at der er et undervisningsforløb, udfordres.

Det betyder, at undervisningen grundlæggende ikke bliver taget seriøst, og forberedelsen bliver sporadisk eller ikkeeksisterende. Hvis man i en tekst ikke kan se den direkte relevans for eksamen på hver side, man læser, gider man ikke læse teksten. Basal nysgerrighed er en mangelvare i dag.

Jeg foreslår selvfølgelig ikke, at man afskaffer karakterer eller den afsluttende eksamen. Jeg siger blot, at det efterhånden er svært at tro på det ideal, jeg ellers har sværget til: at de studerende er voksne mennesker, der på SU skal og kan styre det, som for de flestes vedkommende er et selvstudium med et antal ugentlige timer på universitetet.

Jeg tror, vi kan give dem en bedre tilgang til studielivet ved at stille flere konkrete krav, have mere fokus på pligter og samtidig klæde dem bedre på til verden efter universitetet.

Hvis de kræver den ret, det er at få SU, må vi kræve noget igen. Man skal have pligt til andet end blot at gå til eksamen. Det kan lyde som pisk frem for gulerod, men skal ikke opfattes sådan.

Man kunne for eksempel gå over til et system, hvor bedømmelsen af den studerendes præstation ikke udelukkende hviler på en afsluttende eksamen, men derimod har rod i det, den studerende yder i et semester. Måske skal man præstere noget undervejs for at få lov til at gå til eksamen. Man kunne også i et større omfang indføre mødepligt og insistere på, at de studerende skal være aktive.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

LÆS OGSÅ

Lad mig slå fast: Det burde ikke være nødvendigt at kræve, at de studerende møder op. Det burde ikke være nødvendigt, at vi direkte siger til dem, at vi kræver, de præsterer noget i løbet af et semester, for eksempel via flere løbende udprøvninger. Men friheden i det at være studerende er åbenbart svær at administrere for mange.

Jeg tror, at folk, der læser dette, vil stille sig i en af to lejre. I den ene lejr siger man, at større krav og mere konsekvens er godt. De studerende har pligt til at præstere noget i løbet af et semester, og en mangelfuld indsats skal have konsekvenser, som at man ikke kan gå til eksamen.

I den anden lejr siger man, at det her er ikke folkeskolen eller gymnasiet, og de studerende må derfor selv stille krav til egen indsats som universitetsstuderende.

Forhåbentlig kan man finde den gyldne middelvej. Det nuværende system afføder desværre mange del- eller kvarttidsstuderende på fuldtids-SU.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden