Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Roald Als

Tegning: Roald Als

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Stigende ulighed i verden rammer børnene hårdest

Den globale ulighed er markant større blandt verdens børn end blandt de voksne. Det er ikke alene fatalt for børns udvikling og rettigheder. Det risikerer også at underminere hele den demokratiske samfundsmodel, som vi i årtier har søgt at udbrede til hele verden.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De 85 rigeste mennesker i verden ejer lige så meget som den fattigste halvdel af Jordens befolkning.

Ifølge Dansk Institut for Internationale Studier kan 80 pct. af indkomstforskellene i verden fortsat forklares på baggrund af børns fødeland og deres forældres indkomst. Det er der mange gode grunde til, at vi som verdenssamfund skal tage dybt alvorligt.

I Red Barnet ser vi på den voksende globale ulighed med stadig stærkere bekymring.

Vores internationale studier viser nemlig, at uligheden blandt børn generelt er markant større end i befolkningen som helhed, og at uligheden blandt børn er steget med 35 pct. siden 1990’erne.

Børn er altid de første og største ofre for ulighed og fattigdom. Børn vælger ikke selv, hvilket samfundslag de fødes ind i. Den ekstreme ulighed betyder, at millioner af børn verden over aldrig får mulighed for at skabe sig en bedre fremtid.

Med ringe eller ingen adgang til skole er de henvist til farligt og dårligt betalt arbejde, de har ingen stemme, ingen rettigheder og ingen mulighed for at bryde ud af fattigdommen. Et kæmpe menneskeligt potentiale går tabt.

Både moralsk og samfundsøkonomisk er den ekstreme ulighed fuldstændig uacceptabel og kaster en mørk skygge over de historiske velstandsløft, der er sket for den brede befolkning mange steder på Jorden i efterkrigstiden.

For så længe uligheden fortsætter med at vokse med den hast, vi oplever nu, er der meget stor risiko for, at vi vil opleve, at det globale samfunds sammenhængskraft slår revner med social uro og store tab af muligheder for børnene og fremtidens generationer til følge.

Det er ikke tilfældigt, at den voksende velstandskløft har ligget i toppen af listen over globale risici i World Economic Forum’s Global Risk Report de seneste tre år. Udsigterne er især dystre, når vi ser på de børn og unge, som skal finde fodfæste i den stadig mere skæve samfundsorden. Unge udgør 17 pct. af verdens befolkning, men hele 40 pct. af verdens arbejdsløse.

Samlet set må vi stille os selv det grundlæggende spørgsmål, om de økonomiske mekanismer, vi har taget for givet, overhovedet stemmer overens med den virkelighed, vi står over for.

Ikke mindst i den udviklingspolitiske debat, hvor forestillingen om, at økonomisk vækst automatisk vil forbedre livskvaliteten for alle og mindske uligheden, modsiges af den udvikling, der finder sted lige nu.

Erfaringen fra flere af vækstøkonomierne i Asien, Afrika og Latinamerika, hvor store befolkningsgrupper efterlades i armod, mens en lille elite bliver stadig rigere, taler sit eget tydelige sprog. Også i den vestlige verden ser vi et dybt foruroligende mønster.

I Europa vokser hvert tredje barn stadig op under EU’s egen fattigdomsgrænse, og i USA er indkomstuligheden øget markant gennem de seneste 30 år på alle parametre.

Heldigvis er uligheden ikke naturgiven. Den kan bekæmpes med politiske tiltag, og derfor afkræves verdenssamfundet nu også handling fra flere og flere kanter.

Helt konkret arbejdes der lige nu på højtryk i FN-systemet for at definere nye globale mål for fattigdomsbekæmpelse, som skal afløse de nuværende 2015-mål. Det kan blive en afgørende nyskabelse, hvis det lykkes at få krav om øget lighed integreret i de nye mål.

Danmark har en helt afgørende placering i forhandlingerne med den danske FN-ambassadør i spidsen for udarbejdelsen af en resolution, der fastlægger rammerne for de nye mål. Vi har dermed en historisk mulighed for at hjælpe verdenssamfundet med at gøre bekæmpelse af ulighed til et af nye globale udviklingsmål.

Det kan blive starten på et nyt økonomisk paradigme, hvor samtlige regeringer i det internationale system en gang for alle pålægges et politisk ansvar for at gribe ind over for den ulighed, der rammer så hårdt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden