Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Per Marquard Otzen

Tegning: Per Marquard Otzen

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Vi fatter ikke alvoren af overvågning

Vi er nødt til at få meget bedre kontrol over vores egne data.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det har været en god uge for os, som gerne vil have debatten om masseovervågning på dagsordenen.

Oven på nyheden om Rigspolitiets samarbejde med det skandaleramte italienske overvågningsfirma Hacking Team og nye WikiLeaks-afsløringer af NSA-overvågning af franske og tyske politikere har både Ekstra Bladet og Politiken prioriteret området så højt, at det blev til flere forsidehistorier.

Af mærkværdige grunde er Politikens egen lederskribent Hans Davidsen-Nielsen (HDN) faret til tasterne og skrevet en signatur med budskabet om, at frygten for overvågningen skyldes, at vi lever i en narcissistisk tidsalder. Indlægget har to hovedpointer: at modviljen mod masseovervågning må skyldes narcissisme, og at der ikke er noget at være bekymret over, fordi der indsamles så gigantiske datamængder om os alle sammen, at det ikke rigtig kan bruges til noget.

Vi skal ikke gøre os kloge på, hvordan og i hvor stor udstrækning HDN eller den almene bruger af sociale medier er ramt af narcissisme, men blot konstatere, at en eventuel narcissismediagnose er irrelevant for, hvad efterretningstjenester og kommercielle firmaer kan finde på at bruge alle ens data til. Hvad angår den anden hovedpointe, den om, at datamængderne er for store til at kunne bruges til noget, må vi konkludere, at HDN ganske simpelt ikke er opdateret om de seneste års udvikling inden for it.

Under de rette eller snarere forkerte omstændigheder kan store samlinger data være enormt skadelige, også selvom der ikke i karikeret tegneseriestil sidder en mand iført høretelefoner og lytter til alt, hvad du siger. Vi afgiver hele tiden data om os selv, når vi bevæger os på internettet, bliver fanget af videokamera eller bruger vores dankort.

Under de rette eller snarere forkerte omstændigheder kan store samlinger data være enormt skadelige, også selvom der ikke i karikeret tegneseriestil sidder en mand iført høretelefoner og lytter til alt, hvad du siger

Det giver store mængder data, som hver for sig kan virke ganske tilforladelige og ufarlige. Men samlet set siger den rigtig meget om vores nuværende situation og om, hvad vi kan finde på at gøre i fremtiden.

Allerede nu og her lever vi i en verden, hvor supermarkeder ved, at du er gravid, før din familie gør det, og hvor forbrugere kommer til at betale ekstra for produkter på baggrund af analyser af, hvad du sandsynligvis er villig til at betale for f.eks. en flybillet.

I samme verden bruger politi og sikkerhedstjenester, både i liberale demokratier og diktaturstater, masseovervågning og store datamængder til at holde styr på og slå ned på dissidenter, demonstranter og politiske modstandere. Eksemplerne går lige fra forfølgelse af aktivister i flere forskellige lande i Mellemøsten og Nordafrika til overvågning af demonstrationer og sociale bevægelser i USA.

På samme måde vinder predictive policing frem flere steder i verden. Her bruger man enorme datamængder og analytiske værktøjer til at prøve at finde mønstre, f.eks. hvordan et narko-netværks brug af telefoni ser ud, eller gætte på, hvem der mon er forbrydere i en given gruppe individer.

Samme teknikker kan bruges til at finde frem til alt muligt andet end narko-netværk. I store dele af Afrika kriminaliseres homoseksualitet i disse år, og i nogle lande såsom Uganda er det på tale at indføre dødsstraf for homoseksualitet.

Samfundsændringer bliver umulige at gennemføre, når modparten ved alt om alle, ligesom det er svært at forestille sig fænomener som modstandsbevægelse, fagforeninger og borgerrettighedskamp

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Er det i sådanne situationer svært at se problemet i, at magthavere ved hjælp af et par tastetryk kan finde frem til potentielle homoseksuelle? Når data samtidig bliver gemt i en årrække, og love kan indføres med tilbagevirkende kraft, er problemet forhåbentlig tydeligt for enhver.

Hvis den verden, vi lever i, ikke er skræmmende nok, kræver det ikke en særlig udbygget fantasi at forestille sig endnu mere dystopiske scenarier. Samfundsændringer bliver umulige at gennemføre, når modparten ved alt om alle, ligesom det er svært at forestille sig fænomener som modstandsbevægelse, fagforeninger, borgerrettighedskamp, bevægelser for kvinders stemmeret, homoseksuelles rettigheder eller andre sociale bevægelser.

Bevægelser, der alle har været ulovlige i udgangspunktet, ville i mange lande aldrig have fået vind i sejlene, hvis de var blomstret frem i en verden som den, vi er ved at bygge.

Hvis ikke vi får meget bedre kontrol over vores egne data, vil den næste bølge i it-udviklingen ikke være med til at sætte mennesker fri, men afgive kontrollen over vores liv til efterretningstjenester og kommercielle interesser i et omfang, de fleste mennesker har svært ved for alvor at fatte alvoren af.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden