I disse måneder mindes man endnu en gang om, hvor uforløste moderne socialdemokrater er over for fænomenet arbejde. Man anerkender kun nødtvungent erhvervslivet og altid som et middel til noget andet, nemlig velfærd og overførselsindkomster.
Som når Mette Frederiksen i sine første store interviews efter formandsposten forsikrede, at hun også vil arbejde for et »stærkt erhvervsliv«. Sund fornuft, kunne man hævde, som da Helle før Mette reelt blev bedste venner med erhvervslivets top. Men også et symptom på, at erhvervslivet under alle omstændigheder kun er et middel – aldrig et mål, som det vel burde være, hvis partiet virkelig elskede alle arbejdslivets dimensioner; flid og dygtighed, muligheden for en karriere, entreprenørskabet, friheden og kreativiteten.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

