Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Koncentrationsbesvær. Hvis ikke vi erkender problemet nu, bliver det kun værre, siger ungdomsforskeren Noemi Katznelson, der sagtens kan genkende billedet fra en ny Politikenundersøgelse, der viser, at en del unge har svært ved at koncentrere sig.
Foto: MATHIAS CHRISTENSEN (arkiv)

Koncentrationsbesvær. Hvis ikke vi erkender problemet nu, bliver det kun værre, siger ungdomsforskeren Noemi Katznelson, der sagtens kan genkende billedet fra en ny Politikenundersøgelse, der viser, at en del unge har svært ved at koncentrere sig.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Ungdomsforsker: Mange unge kæmper med motivationen

Noemi Katznelson har sammen med tre andre forskere udgivet en bog om de unges motivationskrise.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

»En del af de unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne mangler motivation for meget af det, der foregår på uddannelserne. De deltager muligvis i undervisningen, men har svært ved at koncentrere sig, de kommer for sent, de undlader at forberede sig – de kæmper kort sagt med at tage sig sammen. Mange undervisere arbejder altså hver dag med at motivere og engagere de unge. Vi er derfor nødt til at stoppe op og spørge os selv: Hvad er det, der foregår i disse år?«.

Sådan kommenterer ungdomsforskeren Noemi Katznelson en ny Politikenundersøgelse, hvor studievejledere på ungdomsuddannelserne giver udtryk for, at mange unge på ungdomsuddannelserne er dårligere til at koncentrere sig end tidligere og ikke forbereder sig.

Sammen med tre andre forskere har Noemi Katznelson netop udgivet en bog om de unges motivationskrise.

I bogen interviewes tolv danske og internationale forskere om unges motivation for læring og uddannelse set i lyset af de forandringer, der præger samfundet, uddannelsesverdenen og ungdomslivet her og nu.

»Det er et erklæret politisk mål at øge uddannelsesniveauet blandt unge, og alle unge er i dag motiveret for at tage en uddannelse. Der er ikke skyggen af en motivationskrise netop her. Selv de mest udsatte og marginaliserede unge drømmer om at få en uddannelse. Men i forhold til at ville lære noget har vi et problem«.

Hvad er det, der er galt?

»Der er flere niveauer i det. Først og fremmest har vi fået skabt en stadig mere præstationsorienteret kultur frem for en læringskultur inden for uddannelsessystemet«.

Præstationer burde vel være godt?

»Der er masser af eksempler på, at når lærere laver ting, som de unge ikke skal til eksamen i, så gider eleverne ikke. Eleverne er blevet præstationsorienterede og er drevet af ’hvor godt klarede jeg mig’, ’skal jeg bruge det her til noget’. Interessen i at lære er væk, nysgerrigheden er væk. Det er en kultur, som udfordrer det udbytte, eleverne får ud af det, og som kan føre til demotivation blandt eleverne«.

Noemi Katznelson mener, at der er tale om en udvikling, som er kommet snigende.

»Vi lever i stadig stigende grad i en konkurrencestat, som Ove Kaj Pedersen kalder det, og den tænkning gennemsyrer vores uddannelseskultur. Det fylder ikke længere, hvad for nogle mennesker vi bliver, og hvad vi vil med vores uddannelsessystem. Hvad uddannelse kan bidrage til i forhold til at leve et godt liv. Det handler om: Hvad kan du bruge det til. Er det omsætbart på arbejdsmarkedet«.

Selv de mest udsatte og marginaliserede unge drømmer om at få en uddannelse

Det lyder da meget fornuftigt ...

»Hvis vores uddannelsessystem virkelig skal kunne løfte de unge i fremtiden, skal det producere nogle unge, der kan se ud over, hvad vi lige har brug for her og nu. De skal kunne forholde sig kritisk, reflekteret, innovativt, kreativt. Hvis skolesystemet er for målrettet, for testorienteret, for topstyret, får eleverne ikke mulighed for at lære det, der ligger udenom. De lærer ikke at forholde sig til viden. Det har enorme konsekvenser. Så får vi soldater i konkurrencestaten, som Ove Kaj Petersen ville formulere det, i stedet for at få individer, der faktisk kan tænke selv og være netop kreative og innovative«.

Men hvordan kan et konkurrencesamfund fratage unge mennesker deres motivation?

»Vi har elever i dag, der reagerer ved at sige til læreren: »Kommer vi op i det til eksamen – hvis ikke, så gider jeg faktisk ikke lære det«. De gider ikke lære noget, men de gider godt klare sig godt. Forskerne, som arbejder med motivation, siger, at hvis det her skal være noget, der holder i længden, skal motivationen ikke alene være drevet af at ville klare sig godt, der skal også værnes om lysten til at lære. Nysgerrigheden. Den er helt central for motivationen«.

Ifølge Noemi Katznelson er det ikke alene konkurrencestaten, men også selve undervisningen, der skaber en motivationskrise hos unge.

»Mange unge spørger sig selv: Kan skolen præsentere noget, der giver mening for mig? Og der får lærerne en anden opgave. Motivation betyder mere i dag end tidligere. Når børn er små, har de større autoritetstro, ’det her skal du lære’. Motivationen skal i langt højere grad være drevet frem af den enkelte, jo ældre du bliver. Også fordi vi uddanner længere og længere tid og målet med uddannelsen ikke altid er klart for den enkelte. Du kan ikke have en lærer eller forældre, der siger: jamen, du skal altså. For de unge kan ikke tage sig sammen. Det er ikke med vilje, men de falder i søvn hen over bordet. Det er simpelthen så kedeligt. Dermed bliver motivation et problem og et vigtigere parameter«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jeg synes da også, det var kedeligt med tysk i skolen, men satte mig da ned og lærte det. Hvorfor gør de ikke det, når nu de synes, at det er vigtigt at få en uddannelse?

»De unge tager i højere grad i dag stilling til, om de synes, det er relevant eller kedeligt. Læreren skal være med til at begrunde, hvorfor de skal lære. Også derfor er lærernes rolle blevet vigtigere. Lærerne skal arbejde på relationerne med eleverne for at overbevise eleverne fagligt og socialt. Lærerne skal ind og vinde autoriteten, som ikke længere er naturlig. Nogle lærere er virkelig gode til det. Andre kæmper en brav kamp. Det er en konstant proces at skulle vinde de her relationer«.

Så hvordan er man en god lærer i dag?

»Man skal kunne give støtte til sine elever både emotionelt og fagligt, og det er ikke det ene uden det andet. Man kan være nok så støttende – 'nej hvor er du dygtig' – men hvis ikke man fagligt udfordrer og skubber til eleverne, uden at de taber modet, så nytter det ikke noget. Og omvendt hvis man kun kan noget fagligt, så taber man også de unge. Lærerne skal agere på begge arenaer. Jeg tror, at hvis man spurgte i skolerne i dag i nogle af de områder hvor man særligt kæmper med mange umotiverede elever – blandt andet i dele af erhvervsskolerne og i udskolingen – så er det arbejdet på relationssiden, der dræner lærerne«.

Ifølge eksperterne i den bog, Noemi Katznelson har været med til at skrive, skal der flere ting til for at fremme de unges motivation.

Nysgerrigheden. Den er helt central for motivationen

»Der skal være oplevelser af, at man flytter sig fagligt. Og at det gør en forskel, at man gør sig umage. Helt basalt. Det lyder absurd, men det er langtfra alle, der oplever det i skolen. Det er også vigtigt, at lærerne kan ramme det, der giver eleverne energi. Det handler ikke om at være ung med de unge, men om at tage højde for elevernes sociale og emotionelle udvikling. Oven i det kommer, at læreren ikke længere har patent på viden som i industrisamfundet. Digitale medier har lært nutidens unge at være aktive deltagere i stedet for passive modtagere. Vi er altså nødt til at udvikle undervisning, der vægter deltagerperspektivet«.

Hvad ellers?

»Flere forskere fremhæver, at eleverne skal have medindflydelse på det, der foregår i skolen. Der er en fare i, at undervisningen bliver stadig mere centralt styret på mål og indhold, for så bliver det sværere for lærerne at blive motiveret for at lave forløb, som følger, hvor klassen er henne. Det at give eleverne indflydelse på, hvad der foregår i undervisningen, er med til at fremme motivationen. Der er læringspotentiale i at fremme, at eleverne selv kan gøre en forskel«.

Skal eleverne ikke også selv gøre noget?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

»Jo, og en del kæmper med selvdisciplinen, mens andre har alt for meget og presser sig selv så hårdt, at de risikerer at knække på det. Der er for mange fester, og så er der lige Facebook. For mange er skolearenaen måske ikke den, der giver mest identitet, og så bliver det et problem med den selvdisciplinering, der skal til for at gå i skole. De venter på, at det skal blive lystbaseret. Men lyst er ikke nok. I dag har vi ikke meget ydre disciplin med spanskrøret. Det er langt mere subtile konsekvenser. Du opdager fem år efter, at du er hægtet af. Derfor bliver selvdisciplin og selvmotivering helt afgørende«.

Hvordan fremmer man den selvdisciplin?

»Flere af forskerne siger: Vi kan se behovet for, at det at selvmotivere sig bliver større, men ingen kan byde ind med, hvordan man lærer unge at motivere sig selv og disciplinere sig selv. Det er en stor opgave for uddannelsessystemet i årene fremover: Hvordan fremmer vi det. Hvis vi fortsætter som nu, kommer der endnu flere overmotiverede, der presser sig selv, og endnu flere undermotiverede, der slet ikke kan koble sig på skolens projekt«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie men...
    Vi holder sommerferie men...

    Henter…
  • Margethe Vestager taler til EU's kokurrencekommission, februar 2019. Photo by Aris Oikonomou / AFP.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?
    Hør podcast: Statsministerens rådgiver på ny magtfuld post - et demokratisk problem?

    Henter…

    Dagens politiske special kigger på magtfordeling og nye poster i politik, både i Bruxelles og Danmark. EU har fået nye topchefer, og herhjemme har Mette Frederiksen tildelt sin særlige rådgiver, Martin Rossen, en magtfuld position i Statsministeriet. Er det et demokratisk problem?

  • Campingpladsen på årets Roskilde Festival er åbnet og deltagerne fester mellem teltene indtil pladsen åbner onsdag.

    Du lytter til Politiken

    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn
    Hør podcast: Roskilde: Det sidste frirum for præstationskulturens børn

    Henter…

    Campingområdet på Roskilde Festival er et parallelsamfund - en by af luftmadrasser, øldåser og efterladte lattergaspatroner. En stærk kontrast til de unges strukturerede hverdag. Men hvordan føles friheden? Og hvordan er det lige med kærligheden, når intet er, som det plejer?

Forsiden