Det er al ære værd og af væsentlig betydning i et demokrati, at Politikens Amalie Kestler (22.1.) beskriver fem veje til bedre journalistik. Kestler savner den gode journalistik. Det samme gør jeg.
Men betingelserne for at udøve den i praksis er betydelig forringet eller slet ikke eksisterende, med få undtagelser, således som danske medier opererer i dag.
Jeg er derfor ikke enig i, som hun fastslår, at der hver dag laves god og grundig journalistik af hundreder af seriøse journalister i danske medier. Desværre. De får ikke muligheden i tilstrækkeligt omfang.
En fri og kritisk presse er den mørtel, der binder et demokrati sammen, fastslår Amalie Kestler.
Jeg kan principielt ikke være mere enig. Spørgsmålet er imidlertid, hvor meget det synspunkt er værd i en tid, da danske dagblade, radio og tv kæmper for at fastholde flest mulig læsere, lyttere og seere og derfor, generelt set, bliver mere og mere populistiske.
Fem veje til bedre journalistikVor eneste reklamefri og licensfinansierede radio-tv-station er et eksempel. DR fortolker public service-reglerne meget bredt og lægger større og større vægt på sociale og digitale medier i konkurrence med breaking news, som der bliver mere og mere af.
Vi får på Facebook og digitale medier headlines og nyheder uden perspektiv og mulighed for fordybelse.
Det går i vidt omfang ud over den journalistik, som Amalie Kestler lægger vægt på, når kravene til hurtighed således stjæler tid fra grundig research, holdning og handling i de mange radioaviser og TV Avisen på DR 1 og DR 2, som DR mener, at den bør sende.
’Vi drukner i nyheder uden at forstå dem’, hed det i overskriften til sprogforsker og tidligere chefredaktør for Den Store Danske Encyklopædi Jørn Lunds ugentlige kommentar i Politiken 3.10., hvor han fremdrog flere eksempler. Han har desværre ret.
Flere borgerlige partier ønsker licensen til Danmarks Radio beskåret med op til 25 procent over en årrække. Den nye medielov skal vedtages i 2018.
Andre partier, blandt dem Socialdemokratiet, fastholder, at DR bør styrkes. Debatten stritter i alle retninger.
Der er imidlertid kun én metode, der kan bane vejen for at styrke DR journalistisk, og som samtidig styrker vort demokrati i en urolig verden med flere falske nyheder: Den er, at DR sender eksempelvis 20 procent mindre for samme økonomi, for blandt andet at give journalisterne nødvendig tid til grundig research og egne journalistiske historier.
Overlad samtidig det øgede antal underholdningsprogrammer i DR, inklusive den meget dyre ’X Factor’, til de reklamefinansierede tv-stationer.
Et andet spørgsmål er: Hvad laver ’Spise med Price’ i USA, ’Nak og æd’ i Canada, Anders Agger i USA og nu også ’Bonderøven’ på den anden side af Atlanten? De skal lave dansk tv i Danmark.
Det er ligeledes ubegribeligt, at danske dagblade – dem i København – i så vidt omfang stiller deres fagmedarbejdere og redaktører til rådighed for DR i ’Deadline’, Radioavisen, P1, TV Avisen og andre programmer. Tror udgiverne, at det giver reklame?
Nej. Det koster, logisk set, tværtimod læsere. Jeg abonnerer på tre aviser dagligt og føler mig snydt, dag for dag, når jeg har set og hørt dagbladenes medarbejdere i de elektroniske medier og senere samme dag læser deres artikler i den trykte avis.
Denne uorden skævvrider samtidig Danmark og strider mod public service-reglerne. I hvilket omfang medvirker store jyske og fynske avisers fagmedarbejdere og redaktører i nyhedsudsendelser?
Næh, det er hurtigere med taxa fra Weekendavisen, Politiken, Berlingske, Børsen og Information i København til DR Byen. Et tyndt svar.
DR skal slankes og levere mere public serviceVi har derfor ikke – og får ikke – under disse forhold den fri presse og journalistik, som efterlyses. Bevares, der er undtagelser, men de er få.
DR skal naturligvis som danskernes eneste reklamefri radio- og tv-station i langt højere grad lave sine egne journalistiske indslag og programmer uden en så markant medvirken af dagbladenes medarbejdere.
De skal heller ikke som i hverdagens radio og tv, regionalt og nationalt, bygge på så mange journalistiske historier fra dagbladene, som fylder alt for meget i DR.
Radio- og fjernsynsloven og public service-reglerne støtter disse synspunkter. Det fastslås, at der skal lægges vægt på kvalitet, alsidighed og mangfoldighed med særlig fokus på dansk sprog og kultur, og at der ved programplanlægningen lægges særlig vægt på hensynet til informations- og ytringsfrihed, samt at befolkningen skal sikres adgang til væsentlig samfundsinformation og debat.
Journalisterne er til stede, også på Danmarks største journalistiske arbejdsplads, Danmarks Radio. De skal blot sikres langt bedre muligheder for at leve op til idealerne.
Det må være et uomtvisteligt krav til danskernes eneste reklamefri radio og tv-station, for »licens er noget, vi giver til hinanden«, og det bør naturligvis omfatte alle overalt i Danmark.
Ellers sker der (også) det, som medieanalytiker og tidligere seer- og lytterredaktør i DR Jakob Mollerup fastslog i Jyllands-Posten 16. 10., at:
»DR bruger og markedsfører Facebook så massivt, at DR på længere sigt risikerer at sælge sin uafhængighed«.
fortsæt med at læse
