For ikke så længe siden overhørte jeg en samtale mellem to deltagere i pausen af et seminar. De talte om angst. De var klar over, at angst er en af topscorerne, når det drejer sig om udbredte psykiske lidelser i tiden.
Ligeledes var de klar over, at børn og unge synes at være særligt udsatte. Og det brød de sig ikke om. De var fortørnede over udsigterne til, at vores unge skulle »trækkes med den slags«, som de udtrykte det. Noget måtte gøres.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
