Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Når Udlændingestyrelsen interviewer asylansøgere, er der ingen garanti for, at tolken kender sproget ordentligt

Der er flere kritiske forhold, som gør retssikkerheden for asylansøgere uacceptabelt ringe.

Debatindlæg

Det er nu fremme i pressen, at mange asylansøgere lyver, og at Udlændingestyrelsen (US) ofte ikke kan have tillid til ansøgernes forklaringer. Derfor får de afslag med den begrundelse, at de af US vurderes som utroværdige. US har forklaret, at ansøgerne bliver interviewet flere gange, så man kan være helt tryg ved proceduren.

Tryg kan man imidlertid efter min opfattelse slet ikke være. Tværtimod er det mit indtryk, at retssikkerheden for asylsøgende i det danske system er uacceptabelt ringe. Det er langtfra altid løgn fra ansøgerne, men tit misforståelser hos US, der fører til manglende troværdighed.

Et interview hos US kan strække sig over 7-8 timer (med pauser hver halvanden time og en længere frokostpause). Det er anstrengende – ikke kun for asylansøgeren, men også for US-medarbejderen.

Sidstnævnte skal interviewe og samtidig skrive en rapport på dansk. Spørgsmål og svar oversættes simultant af en tolk. Efter 7-8 timers interview kan rapporten være på op til 10-15 sider. Der er flere kritiske punkter ved den beskrevne interviewprocedure.

For det første: US-medarbejderen skriver rapporten, samtidig med at hun stiller spørgsmålene. Der er ikke tid nok til at reflektere over svarene, de skrives hastigt ned, og næste spørgsmål stilles straks. Det hele går relativt hurtigt, når man tænker på, at det drejer sig om ømtålelige og livsvigtige spørgsmål.

Efter interviewets afslutning bliver rapporten oversat – eller rettere gengivet – mundtligt, ofte summarisk. Det går i sagens natur hurtigt, klokken er på det tidspunkt omkring 17, og deltagerne er trætte. Ansøgeren bliver bedt om at underskrive hver side af rapporten, der som nævnt er på dansk, og som han altså ikke formår at læse. Ved sin underskrift bekræfter han, at hvert et ord, der står på siden, er rigtig, selv om hvert ord ikke er blevet oversat. Denne rapport binder ham ved efterfølgende interviews, måske mere end et halvt år senere.

US-medarbejderne har ikke det nødvendige kulturelle kendskab til og forståelse for forholdene i asylansøgernes hjemlande

For det andet: Oversættelsen udgør et stort retssikkerhedsproblem. Jeg har været ude for en tolk med et højest mangelfuldt dansk, der heller ikke talte helt det samme sprog som asylansøgeren. De var godt nok fra samme land. Men mange lande f.eks. i Afrika består af dusinvis af etniske stammer med hvert sit sprog.

Måske er det ligesom de skandinaviske sprog, der ligner hinanden, men alligevel er så forskellige, at der nemt sker misforståelser, og så ryger troværdigheden. Jeg har for eksempel været ude for, at ’en firhjulstrækker’ blev oversat til dansk med ’en lastbil’, hvilket gjorde asylansøgerens beskrivelse af sin flugt temmelig usandsynlig og utroværdig.

For det tredje: US-medarbejderne har ikke det nødvendige kulturelle kendskab til og forståelse for forholdene i asylansøgernes hjemlande. Derfor opstår misforståelser og mistillid til forklaringerne.

Et eksempel: I Afrika bruger man tit ’broder’ og ’onkel’ og ’tante’ om personer, man ikke er beslægtet med, men som bare er nære venner eller bekendte. Det kan give anledning til forvirring hos US, der ikke er klar over dette: »Jamen, du har jo tidligere forklaret, at du kun har søstre, og nu taler du også om en bror? Hvad er det for noget?«.

Jeg er kontaktperson for LGBT-asylansøgere (bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner, red.). Manglende kulturforståelse gør det øjensynligt svært for mange US-medarbejdere at sætte sig ind i og forestille sig, hvordan det er at leve og være LGBT-person i lande med homofobi.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

I afrikanske lande er det f.eks. normalt, at regioner, byer mv. er opdelt i mindre samfund. Folk bor i noget, der minder om landsbyer, som har en ’chef’ i spidsen. Sådan er det selv i de store byer. ’Chefen’ for samfundet kender alle, og han ved alt om beboerne. Boligerne er opført af tyndt materiale og ligger tæt sammen, så det er umuligt at have et hemmeligt privatliv f.eks. på det seksuelle område.

Det betyder, at LGBT-personer ingen anden udvej har end flugt ud af landet, når vedkommende bliver truet på livet på grund af sin seksualitet. De kan ikke bare flytte til et andet samfund i landet uden at blive mistænkeliggjort. Flugt ud af landet er deres eneste udvej for overlevelse.

For det fjerde: Specifikt for LGBT-asylansøgere indgår vurderingen af deres seksuelle orientering også som en del af troværdighedsvurderingen. Det kan være endog rigtigt vanskeligt at bevise sin seksuelle orientering. Heller ikke her er medarbejderne altid klædt godt nok på, og resultatet kan være, at asylansøgere uretmæssigt afvises som utroværdige, hvis de ikke ’springer ud’ på den måde, som sagsbehandleren forventer.

Der er virkelig behov for, at procedurerne for asylansøgninger bliver gået igennem for at give asylsøgere en effektiv retssikkerhed og en bedre behandling end den, de får nu. Det giver ikke større tryghed, at ansøgerne bliver interviewet flere gange, når det ikke foregår ordentligt.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce