0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Roald Als
Foto: Roald Als
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Kasper Fogh: Hvad er der sket med Venstre? Mændene, der forlod land og by?

Engang var det landboernes, landbrugets, fiskernes og de selvsikre liberales parti. I dag synes Venstre kun optaget af et lille fåtals velstand.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det bedste slogan i nyere politisk historie er Venstres ’Mennesket før systemet’.

Det samlede i sig en humanisme, der rakte langt ind i de progressives rækker, der pludselig så sig selv parkeret som defensorer af den blytunge og uempatiske administration af velfærdsstaten. Det var med det slogan, venstrefløjen kom for sent til samtalen om udygtighed og træghed i velfærdsstaten, og man har siden været to skridt bagefter i kampen om at udvikle og bevare det samfund, man havde skabt.

’Mennesket før systemet’ var budskabet, der almindeliggjorde den socialdemokratiske økonom Jørgen Dichs erkendelse, at der var kommet en ny magtfuld, velbjærget og på alle måder privilegeret administrativ overklasse med velfærdsstaten. Frihedstrangen i de tre ord favnede fra et vrængende Glistrupsk oprør til elefanthueklædte autonome med deres ’Ned med systemet’.

Uffe Ellemann og Anders Fogh brugte det slogan til at stoppe det socialdemokratiske århundrede og vende udviklingen i Danmark efter Nyrups gyldne årti.

Men i dag har Venstre måttet bære det slogan først til garagen og siden til genbrugspladsen. Derfra kommer det aldrig tilbage. Hængte man en Venstre-plakat med det slogan op i dag, ville det være absurd. Folk på gaden ville tro, at det var ironisk, en spoof-plakat. Hvad er der sket med Venstre?

Det var landbopartiet Venstre, der udtænkte og gennemførte strukturreformen, der trådte i kraft i 2007. I kølvandet på kommunesammenlægninger kom de ønskede effektiviseringer og rationaliseringer: I de små byer ude i landet lukkede skoler, plejehjem, biblioteker og daginstitutioner. I evalueringen af strukturreformen var snart sagt alle landets borgmestre enige om, at lokaldemokratiet var blevet svækket. Der er længere mellem lokalpolitikere og borgere. Men administratorerne, kommunaldirektørerne, meldte derimod i enig begejstring om øget ’effektivitet’. For det borgerlige Venstre må man så alligevel konstatere, at der ikke er noget, der er blevet så meget mere effektivt, at skattetrykket i Danmark har kunnet sættes ned.

Kan man sige, at Venstre er landbrugets parti i dag, eller er man er i lommen på de svinebønder, som ødelægger opbakningen til resten af landbruget?

I de små samfund i Danmark oplever man, at samfundet, som tidevandet, har trukket sig tilbage. Og det var landbopartiet Venstre, der lukkede landsbyerne. I effektivitetens navn. Nu forsøger Venstre at råde bod på sin synd ved at puste til periferiens københavnerhad og så i øvrigt deportere nogle af de forhånede akademikere, derhen hvor om ikke peberet, så rugen gror. Alle er tindrende klar over, at det absolut ikke er hverken effektivt eller produktivt. Det er pludselig ikke længere vigtigt. I strukturreformen ophørte Venstre med at være landboparti, og i det populistiske og kompetencefjendske forsøg på at rette op på det er det by-Venstre, Uffe Ellemann fik etableret, stensikkert afgået ved døden.

I byerne, hvor Venstre engang var de globaliseringsselvsikre og driftiges valg, ryster de på hovedet og vender sig imod Liberal Alliance. Selv Konservative har fået en lille genfødsel på bagsmækken af Venstres forsøg på at vende tilbage til landet.

Efter sidste valg sagde man på venstrefløjen, at ’det gule Danmark’, med Dansk Folkeparti som udkantsstemmen, var arven efter Thorning. Men det var trods alt urimeligt over for hende: ’Det gule Danmark’ blev grundlagt 1. januar 2007, og den giftige stemning mellem by og udkant er arven efter det Venstre, der ligesom det socialdemokrati, de engang kritiserede, var gået i et med den administrative klasse.

I dag ville en valgplakat med sloganet ’Mennesket før systemet’ være vendt imod Venstre, imod strukturreformen, mod det knusende arbejdsløshedssystem, mod målstyring og kvalitetsstandarder og udliciteringsgrader og automatiske effektiviseringskrav.

Kan man sige, at Venstre er landbrugets parti i dag, eller er man er i lommen på de svinebønder, som ødelægger opbakningen til resten af landbruget? Man er i hvert fald ikke fiskernes, men kvotekongernes parti: dem, der tager livet af fiskeriet som erhverv.

Partiets ringe og dalende vælgertilslutning bliver hele tiden forklaret med opfattelsen af Lars Løkke Rasmussens personlige egenskaber. Men det er da ren ønsketænkning hos den lange række af ærgerrige prinser. Ser man på det landbrug, som har været Venstres udspring og rygrad, må man da spørge sig selv, hvem det er, man er kommet i kløerne på.

Landbruget er jo stort og på mange måder verdensførende – en virksomhed som Arla har nultolerance over for medicinrester i mælk, men Venstre er indædt optaget af at forsvare særligt svinebøndernes brug af antibiotika. Det er værd at bemærke, at man i samme Arla belønner mælkebønderne for at udlede mindre, og at mejeribranchen skaber nye jobs i Danmark. Men Venstre er optaget af svinesektoren, der kræver at kunne udlede endnu mere, og som nedlægger jobs og sender dem ud af landet i stor stil.

I Venstre er der ingen debat om, hvem man egentlig bør repræsentere. Og så har vi slet ikke berørt det ideologiske fundament og åndelige ambitionsniveau i Venstre, som man alene mærker, når Søren Pind slår gnister

Man kan være landbrugets parti på mange måder. Men Venstre allierer sig tæt med de svinebønder, hvis produktion er mest uappetitlig for mange moderne forbrugere. Og hele landbruget lider under det: Landbrug & Fødevarer undersøgte i år danskernes forhold til natur og landbrug, og selv om man udadtil var glad for, at de fleste danskere stadig var uenige i et udsagn om, at natur og landbrug var hinandens modsætninger, så må det da skræmme det samlede landbrug, at efter 6.000 år med landbrug i den danske natur er vi på få årtier kommet derhen, hvor 1/3 af danskerne nu tænker, at landbrug er nærmest unaturligt, eller at der er et modsætningsforhold mellem landbrug og natur. Hvilket nærmest ikke giver mening, så længe kød, mælk og korn ikke kan 3d-printes eller dyrkes i tanke.

Det er bare ikke det samlede landbrug, der er på kollisionskurs med samfundet og sundhedsvæsenet, og som insisterer på at øge udledningerne af gylle og at nægte danskerne adgang til viden om, hvilke besætninger der er inficeret med MRSA – det er bare den del, som Venstre er optaget af.

Annonce

Det er den samme historie med de kvotekonger, som Venstre forsvarer til grænsen af lovgivningen. En håndfuld kvotekonger har samlet dansk fiskeri på et par hænder: 50 små og mellemstore fiskerihavne er lukket, siden markedet blev givet frit i 2005. Hvordan kan det være landbopartiet, der er stålsat optaget af at forsvare en politik, der tager livet af de små samfund og et kystnært fiskeri?

Fortællingen om, at Dansk Folkeparti er vokset ud af en arbejderklasse, som Socialdemokratiet forlod, overser, hvor folkepartiets vælgere mestendels bor: på landet. Dansk Folkeparti er meget mere det nye landboparti, selvom de selv helst vil se sig som et nyt socialdemokrati.

I Socialdemokratiet har man erkendt, at man i en periode mistede evnen til at repræsentere dem, man ville være parti for. I Venstre er der ingen debat om, hvem man egentlig bør repræsentere. Og så har vi slet ikke berørt det ideologiske fundament og åndelige ambitionsniveau i Venstre, som man alene mærker, når Søren Pind slår gnister. De blå mænd i Venstre har forladt både land og by, de har forladt højskolens fællesskab, liberalismens stærke menneskesyn, kulturel forankring og frisindets rummelighed, og de tror, deres problemer handler om underbukser, naturfilm og fadbamser.

Hvad er det, der er sket? Er det erhvervsklubbernes indtog i Venstre? Små loger, der gør velhavere til ophøjede supermedlemmer, der aldrig høres eller ses af partiets almindelige medlemmer? Er det de faldende medlemstal, der har gjort det engang så imponerende folkeparti, der tegnede både land og by, til gidsel af nogle små indædte indre magtgrupperinger? Har samlivet med den administrative klasse i lange regeringsperioder ædt partiet op? En ting er sikkert – man forbliver ikke noget folkeparti, hvis kun man er optaget af et lille fåtals velstand.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts