Mange unge vælger gymnasium ud fra sammensætningen af elever. Det medfører en skæv elevsammensætning, og der dannes derfor ikke nok venskaber på tværs af kultur og baggrund. Det skaber fordomme, styrker racismen og ødelægger vores sammenhængskraft.
På Roskilde Gymnasium gik jeg kun i klasse med hvide danskere. Mange i min klasse kom fra meget privilegerede hjem. Jeg mødte derfor ikke mennesker, der havde en anden baggrund, selv om nogle også kom fra Høje-Taastrup og københavnsområdet.
Jeg er i mindretal i min egen hverdagHøje-Taastrup Gymnasium er et af de gymnasier, hvor elevsammensætningen er en helt anden. Her udgør elever med anden etnisk baggrund end dansk nemlig over 60 pct.
Det skyldes bl.a., at vi helst vil være sammen med dem, vi kan spejle os i. Det gælder os alle. Men det går ud over vores sammenhængskraft, når elevsammensætningen på mange gymnasier er så skæv i forhold til etnicitet og baggrund. Det er vigtigt, at vi indgår i kulturmøder og bliver præsenteret for personer med anden baggrund. Det er essentielt for vores sammenhængskraft. Hvorfor?
Der dannes ikke nok venskaber på tværs af kultur
Fordi fordomme og ’os og dem’-retorikken vinder frem, hvis vi ikke reelt møder og samarbejder med dem, der adskiller sig fra os. Og det gør sig gældende både i mødet mellem genbrugsshopperen og personen i Hugo Boss-jakkesættet, den brune og den hvide og den venstre- og den højreorienterede.
Afstanden til gymnasiet skulle efter sigende være afgørende for optagelsesprocessen på gymnasierne. Bor man tæt på, har man førsteret, mens dem, der bor længere væk, har dårligere odds. Gymnasier med god plads og mange ressourcer udvider imidlertid, når der er stor efterspørgsel, og optager derfor flere elever hvert år. Derfor står det i realiteten mange frit for, hvilket gymnasium de vil optages på.
Mobilforbud: I 7. a er mobilerne låst inde dagen langAfskaf det frie gymnasievalg og fordel eleverne på baggrund af deres faglige resultater. Det vil naturligt skabe en mere forskelligartet elevsammensætning. Man skal selvfølgelig ikke rejse landet rundt for at komme i skole. Men det tager f.eks. kun 6-11 minutter at rejse mellem Høje-Taastrup St. og Roskilde St., og derfra er der gåafstand til gymnasiet begge steder.
Jeg forstår, at det kan opleves uretfærdigt, hvis man ikke selv må vælge sit gymnasium. Men det gavner os alle, hvis gymnasierne har en mangfoldig elevsammensætning. Det styrker integrationen og begrænser risikoen for parallelsamfund. Jeg er ikke i tvivl om, at afskaffelsen af det frie gymnasievalg også vil mindske den diskrimination og racisme, der hersker i det danske samfund.
fortsæt med at læse
Idiotisk at min søn tvinges til at gå på et gymnasium, han ikke har valgt
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

