0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forsker i digitale indfødte: Børns evne til fordybelse og koncentration er ikke særlig brugbar i den nye digitale verden

Når grundvilkårene er hastighed, konstant tilgængelighed og potentiel forstyrrelse, er det en attraktiv kompetence ikke at koncentrere sig.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I disse dage raser debatten om elevers brug af mobiltelefoner i skolen. Ikke mindst i Politikens spalter. Et af de centrale spørgsmål er, hvordan vi sikrer den positive fordybelse og koncentration, så eleverne ikke mister evnen. Det er en nødvendig, forståelig og sympatisk diskussion.

Men vi mangler at stille det næsten kætterske spørgsmål, der udfordrer den implicitte forudsætning i debatten: Er fordybelse og koncentration overhovedet godt? Hvis man tager udgangspunkt i, hvilke kompetencer der nøgternt set er de rigtige og relevante i et kompliceret og digitaliseret netværkssamfund, er det faktisk problematisk entydigt at besynge fordybelsen og koncentrationen.

Ud fra en rationel, resultatorienteret og funktionalistisk synsvinkel er det snarere præcis de modsatte kompetencer, der er behov for, når vores børn og elever skal håndtere de krav og betingelser, som de møder ude i virkeligheden.

Her er grundvilkårene nemlig hastighed, konstant tilgængelighed, potentiel forstyrrelse, der kræver en let tilgang til uendelig mange muligheder på én gang. Med sådanne krav og betingelser er det en attraktiv kompetence ikke at koncentrere sig – i hvert fald ikke kun om én ting ad gangen. Kunsten er ikke at fordybe sig for meget og for længe og alligevel være i stand til at finde de rigtige løsninger.

Det bekymrer mig, når voksne ikke har sat sig ordentligt ind i emnet og derfor griber til lette og overfladiske løsninger, som handler om bare at slukke

I vores evige bekymring og bashing af de unges manglende fordybelse, manglende koncentration og manglende nærvær overser vi, at fordybelse og forberedelse kun fungerer godt, når vi dels ved, hvad vi allerede ved, dels ved, hvad vi mangler at vide, så vi kan fokusere på at indsamle den rigtige viden og nå frem til den rigtige løsning. Men i nutidens og fremtidens konstante og eksponentielle forandring ved vi netop ikke, hvad det er, vi mangler at vide.

Vi ved ikke, hvilke udfordringer vi vil stå over for, og vi ved derfor heller ikke, hvilken viden vi skal søge, eller hvilke konkrete kompetencer vi skal bruge til at løse udfordringerne. Derfor kan fordybelse principielt heller ikke levere løsningen på fremtidens udfordringer. For man kan ikke fordybe sig i noget, man ikke ved, hvad er.

Dette er de faktiske betingelser i den verden, vores børn og elever skal agere i, og det er de reelle krav, som de har behov for at kunne håndtere, og som blandt andet folkeskolen skal give dem kompetencerne til. Evnen til fordybelse, koncentration og det lange seje træk er muligvis fantastiske menneskelige egenskaber, men de er ikke nødvendigvis særlig brugbare redskaber og kompetencer til at tackle den digitale verdens krav.

Den konstante tilgængelighed via især mobiltelefonen udfordrer vores måder at dyrke samvær og nærvær på. Derfor har det aldrig været mere nødvendigt og relevant at debattere og bekymre sig om, hvilke konsekvenser det har for generationen af digitale indfødte, som aldrig har prøvet andet.

Annonce

Men fokus på fordybelsen bliver omvendt farlig, hvis vi ikke forstår, at den både som konkret kompetence og abstrakt løsningsmodel er gevaldigt udfordret af fremtidens samfund. I vores velmente forsøg på at bevare og beskytte evnen til at fordybe og koncentrere sig, skal vi derfor være opmærksomme på, at vi udvikler disse kompetencer hos vores børn på trods af den digitale verdens krav og betingelser, ikke på grund af dem. Vi arbejder mod netværkssamfundets logik og dynamik, ikke med.

Det bekymrer mig, når voksne ikke har sat sig ordentligt ind i emnet og derfor griber til lette og overfladiske løsninger, som handler om bare at slukke, stå fast og gå glip, og reducerer børnenes mobilbrug til et spørgsmål om dopaminkick og narkotisk afhængighed.

Kunne vi dog blot begynde at interesse os lidt for den verden, vores elever og børn har levet i hele deres liv, i stedet for bare at lukke øjnene for digitaliseringens kæmpe betydning og spærre mobiltelefonerne inde i et skab.

Det løser ikke den digitaliserede verdens konstante tilgængelighed, og det gør hverken os eller vores børn bedre til at tackle den. Tværtimod.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (2/3): Hiphop, jordhugga – og den nye lyd fra klubberne

    Henter…

Forsiden