0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Forsker i digitale indfødte: Børns evne til fordybelse og koncentration er ikke særlig brugbar i den nye digitale verden

Når grundvilkårene er hastighed, konstant tilgængelighed og potentiel forstyrrelse, er det en attraktiv kompetence ikke at koncentrere sig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen (arkiv)

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

I disse dage raser debatten om elevers brug af mobiltelefoner i skolen. Ikke mindst i Politikens spalter. Et af de centrale spørgsmål er, hvordan vi sikrer den positive fordybelse og koncentration, så eleverne ikke mister evnen. Det er en nødvendig, forståelig og sympatisk diskussion.

Men vi mangler at stille det næsten kætterske spørgsmål, der udfordrer den implicitte forudsætning i debatten: Er fordybelse og koncentration overhovedet godt? Hvis man tager udgangspunkt i, hvilke kompetencer der nøgternt set er de rigtige og relevante i et kompliceret og digitaliseret netværkssamfund, er det faktisk problematisk entydigt at besynge fordybelsen og koncentrationen.

Ud fra en rationel, resultatorienteret og funktionalistisk synsvinkel er det snarere præcis de modsatte kompetencer, der er behov for, når vores børn og elever skal håndtere de krav og betingelser, som de møder ude i virkeligheden.

Her er grundvilkårene nemlig hastighed, konstant tilgængelighed, potentiel forstyrrelse, der kræver en let tilgang til uendelig mange muligheder på én gang. Med sådanne krav og betingelser er det en attraktiv kompetence ikke at koncentrere sig – i hvert fald ikke kun om én ting ad gangen. Kunsten er ikke at fordybe sig for meget og for længe og alligevel være i stand til at finde de rigtige løsninger.

Det bekymrer mig, når voksne ikke har sat sig ordentligt ind i emnet og derfor griber til lette og overfladiske løsninger, som handler om bare at slukke

I vores evige bekymring og bashing af de unges manglende fordybelse, manglende koncentration og manglende nærvær overser vi, at fordybelse og forberedelse kun fungerer godt, når vi dels ved, hvad vi allerede ved, dels ved, hvad vi mangler at vide, så vi kan fokusere på at indsamle den rigtige viden og nå frem til den rigtige løsning. Men i nutidens og fremtidens konstante og eksponentielle forandring ved vi netop ikke, hvad det er, vi mangler at vide.

Vi ved ikke, hvilke udfordringer vi vil stå over for, og vi ved derfor heller ikke, hvilken viden vi skal søge, eller hvilke konkrete kompetencer vi skal bruge til at løse udfordringerne. Derfor kan fordybelse principielt heller ikke levere løsningen på fremtidens udfordringer. For man kan ikke fordybe sig i noget, man ikke ved, hvad er.

Dette er de faktiske betingelser i den verden, vores børn og elever skal agere i, og det er de re