Bogstaverne bytter plads, jeg ser ord, der ikke eksisterer, og kan knap huske det, mine øjne netop har set. Sådan har det altid været. Alligevel var det først på universitetet, at jeg blev konstateret ordblind.
»Så er det nok alligevel ikke så slemt«, tænker du sikkert. Men sandheden er den, at jeg gennem folkeskolen, gymnasietiden og mit første semester utallige gange har grædt min selvtillid ud i troen på, at jeg var dum.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
