Forrige søndag skrev chefredaktør Christian Jensen i avisen, at den politiske debat om håndtrykket først og fremmest handler om at skabe mistillid og splittelse.
Det er dog langtfra tilfældet.
Debatten er derimod et udtryk for en større problemstilling, hvor vores kultur, omgangsformer og skikke langsomt er begyndt at smuldre mellem hænderne på os, da de over tid er blevet hyllet ind i misforståede hensyn til andre kulturer.
Derfor er det vigtigt at fremhæve de værdier og skikke, der binder os sammen som et folk, og som betyder noget for os.
Christian Jensen spørger, hvorfor DF ikke rejste kravet om håndtryk under forhandlingerne om skærpede krav til statsborgerskab.
Det er et rimeligt spørgsmål, og svaret er, at det gjorde DF også. Rent lavpraktisk spurgte DF ind til, hvad der ville ske, hvis en person nægtede at give hånd i forbindelse med den omtalte ceremoni, da vi under alle omstændigheder skulle forholde os til det på et tidspunkt.
De andre partier havde, rimeligt nok, behov for lidt betænkningstid, så vi aftalte at vende tilbage til spørgsmålet.
Gymnasielærer: Håndtryk er en norm, og vi lovgiver ikke om normerHen over sommeren udtaler DF offentligt, at håndtrykket bør være en del af ceremonien for nye statsborgere.
Eftersom Socialdemokratiet, Konservative og Venstre efterfølgende i medierne gav udtryk for forståelse for det synspunkt, DF fremsatte første gang under forhandlingerne, gik jeg ud fra, at de nu havde tænkt over det, og det er på dén baggrund, at den offentlige debat opstod.
Jeg har selv undret mig over, at vi ikke bare kunne ordne det for længe siden. Men på den anden side er det selvsagt også i orden, at de andre partier har ønsket at bruge tid på at overveje sagen.
Vi mener i øvrigt, det er helt naturligt, at man, i respekt for Danmark, rækker hånden frem og hilser ordentligt den ene gang, man deltager i en ceremoni for at blive dansk statsborger. Ærlig talt, hvor svært kan det være?
fortsæt med at læse
