0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Philip Ytournel/Politiken-Tegning
Foto: Philip Ytournel/Politiken-Tegning

Arkivtegning: Philip Ytournel

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


Direktør hos Microsoft: Arbejdsgange i den offentlige sektor skal måske laves helt om, hvis den skal være klar til kunstig intelligens

Digital transformation kræver, at vi skaber helt nye måder at arbejde på. Og det er vi langtfra i mål med.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danmark har alle muligheder for at blive førende inden for kunstig intelligens, som regeringen har ambitioner om.

Jeg er hver dag i dialog med offentlige ledere i både stat, region og kommune. Her oplever jeg stor nysgerrighed og appetit på kunstig intelligens, men samtidig er det min klare opfattelse, at mange forudsætninger endnu ikke er på plads for at nå i mål med regeringens ambition. Det skyldes især, at mange offentlige ledere lige nu ikke ved, hvordan de skal udnytte potentialerne ved kunstig intelligens.

Det er naturligt, at offentlige myndigheder starter med at automatisere sagsgange og samkøre systemer ved hjælp af ny teknologi. Men reel digital transformation kræver, at vi ikke bare sætter strøm til gamle processer eller effektiviserer forældede systemer. Digital transformation kræver, at vi skaber helt nye måder at arbejde på. Og det er vi langtfra i mål med.

Det bekræftes også af en netop offentliggjort rapport om kunstig intelligens i den offentlige sektor, som Microsoft har udarbejdet på baggrund af interviews med 25 offentlige ledere. 92 procent af lederne i analysen mener ikke, at de har nok viden om, hvordan de skal forløse potentialerne ved kunstig intelligens, selv om samme andel vurderer, at kunstig intelligens kan lette opgavepresset i den offentlige sektor.

Flere offentlige ledere anser nulfejlskulturen i den offentlige sektor som en barriere for at drive reel innovation

Der er tre helt fundamentale barrierer, der skal imødekommes, hvis vi både skal højne vidensniveauet hos de offentlige ledere og nå regeringens ambitioner.

For det første har den offentlige sektor ikke de samme muligheder for at arbejde systematisk med innovation og investere mange penge i processen, som det er tilfældet i de private virksomheder. Men der er stadig mulighed for at lære af de bedste. Det kræver, at de offentlige ledere ikke ser samarbejdet mellem offentlige og private aktører som en kold overførsel af ydelser og kontanter mellem en opdragsgiver og en leverandør, men i højere grad som en overførsel af viden og erfaringer. En overførsel, som kan hjælpe den offentlige sektor med at skabe de bedste løsninger. Det samarbejde bør opprioriteres markant.

Det andet er nulfejlskulturen, som jeg oplever, at flere offentlige ledere ser som en barriere for at drive reel innovation. Frygten for at fejle er større end modet til at innovere. Det er forståeligt, når man tænker på de konsekvenser, som offentliggjorte fejl kan medføre: dårlig presse, samråd og endda politiske næser. Men i bund og grund er risikoen ved denne kultur også, at den kan dræbe innovationslysten.

Det tredje punkt er de traditionelle udbudsprocesser, som tilsiger, at man definerer et problem og får leveret en løsning af en leverandør. Jeg mener, at vi skal diskutere den tilgang, fordi den hverken understøtter digital transformation eller innovation. Udbudsprocesserne understøtter ikke den logiske måde at arbejde med kunstig intelligens: ved at tænke stort og starte småt.

Så mens vi venter på regeringens første danske AI-strategi, er der grund til at overveje, om den offentlige sektor reelt er gearet til at tage kunstig intelligens i brug.


  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden