Vi kender det alle sammen: Vi har haft en fantastisk oplevelse, og det kribler i os for at få lov til at fortælle om den til andre. Det kan være en fortryllende by, vi har besøgt. Et måltid, vi har indtaget, som fuldkommen åbnede vores kulinariske univers. Hvad det end er, sidder vi tilbage med en helt speciel fortælletrang.
Er man til daglig beskæftiget i scenekunstens verden, har man – forhåbentlig – sådanne oplevelser tit og ofte. Men teatrene bør blive langt bedre til at formidle disse oplevelser til vores medborgere.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
