Tillad mig at male et billede. En pæn italiensk restaurant med voksne pæne mennesker og klare pæne glas. En idyllisk aften for de fleste i restauranten, inklusive personalet. Det skal så ødelægges af otte mennesker, der godt nok har bestilt bord, men undladt at informere om, at fire af de otte mennesker er fem år eller derunder. Ikke nødvendigvis en katastrofe, tænker den garvede tjener, men der skulle det vise sig, at hun tog fejl.
Et af de fire afkom er forholdsvis frisk fra livmoderen og ellers godt og grundig umulig, hvilket resulterer i en hystade i Pavarotti-proportioner. Der går heller ikke fem minutter, efter de er blevet sat ved bordet, før de tre resterende børn opdager, at bestik plus krystalglas giver en orkesterklang a la ’Carmen’-ouverturen.
