0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Tykfobi i teater- og filmbranchen: Det er hverken sjovt eller harmløst, når Sofie Gråbøl klæder sig ud som tyk

Slanke mennesker klædt ud som tykke har altid kunnet få publikum til at grine eller gispe efter vejret. Det er der lige nu en debat om i forskellige medier. Og det er en meget vigtig debat.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Repræsentation af tykke kroppe er ubeskriveligt vigtigt. Og fatsuits har aldrig nogensinde været og vil aldrig nogensinde være repræsentation, skriver Dina Amlund

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Fatsuit – det hedder den dragt, som tynde mennesker får på, når de klædes ud som tykke. Mange har set Sofie Gråbøl iklædt hofter og hængebryster, når hun skal spille en komisk karakter i ’Den eneste ene’. Nu er hun hoppet i en større fatsuit for at spille en 200 kilo tung kvinde lænket til en seng i filmen ’Harpiks’, som man lige nu kan se trailer for overalt.

Mange tænker nok, at det bare er sjovt eller ligegyldigt, om en skuespiller klæder sig ud som tyk, men det er faktisk dybt problematisk. Fatsuits går langt tilbage i underholdningshistorien og handler ligesom blackface (når hvide mennesker maler sig mørke i huden for at portrættere eller karikere brune mennesker, red.) om, at nogle finder det grundlæggende morsomt, når mennesker, som befinder sig øverst i det sociale hierarki, midlertidigt degraderes til at befinde sig i bunden. Hvor selve pointen er at se et menneske, som er slankt eller hvidt, blive klædt ud som en, der er tyk eller sort. Men det er voldsomt racistisk og tykfobisk.

Selv om latteren er garanteret ved første blik på den slanke person i fatsuit, kan det sagtens være væmmelsen og hadet, som er den længerevarende effekt. F.eks. når Russell Crowe er i fatsuit for at spille Roger Ailes i filmen ’The Loudest Voice’. At Crowe uden for lærredet har et brand som ’Lækker Normativ Mand’, understreger den tykhed, vi kigger på, når vi ser ham spille den ondskabsfulde, tykke mediemogul. Måden, han filmes på, understreger dobbelthagen og maven. Der gøres opmærksom på tykheden på en særlig måde, når den er falsk. Og tykheden kædes uløseligt sammen med Ailes amoralske handlinger. Endnu mere end den ville have været, hvis en tyk skuespiller var castet til rollen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs artiklen nu, og få Politiken i 30 dage

Få adgang til hele Politikens digitale univers nu for kun 1 kr.

Læs videre nu

Annonce

Læs mere