Statsminister Mette Frederiksens nytårstale, hvor hun brugte to tredjedele af tiden på at gøre sig til bannerfører for målet om at fjerne flere børn fra deres forældre, har allerede mødt masser af kritik. Børns velfærd er en sympatisk sag, som stort set alle vil bakke op om. Men som mange gør opmærksom på, er udgangspunktet for en tvangsfjernelse, at barnets forældre ikke kan give dem en tryg og ordentlig opvækst – for eksempel på grund af forældrenes misbrug eller psykiske problemer. De problemer ændrer en fjernelse af barnet ikke ved. Måske gør den endda problemerne værre.
I stedet for at se tvangsfjernelse af børn som en universel løsning ville det derfor være både klogt og sympatisk også at prioritere en indsats, der kan fjerne årsagerne til problemerne.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
