0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Højskoleforstander og far: Jeg bekymrer mig mindre, hvis mine børn er sammen med udsatte unge, end hvis de boltrer sig blandt de rige

Stadig flere udsatte unge kommer fra stærke familier. Man er hverken beskyttet mod kriminalitet eller stofmisbrug, blot fordi folk i ens ghetto går i dyrt designertøj.

Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Når mine børn bevæger sig ud i natten til weekendens fester, bekymrer det mig mindre, hvis de skal være sammen med såkaldt udsatte unge, end hvis de skal boltre sig blandt rige børn med risikable vaner. Overklassens unge er på deres egen måde stærkt ’udsatte’.

Sociale problemer er ikke de mindre bemidledes privilegium. Gruppetvang, psykisk vold og farlige stoffer kan fint florere på et gymnasium med tårnhøje forældreindkomster. Sociale problemer knyttet til høje socialklasser. En ghetto, der flyder med penge, kan skabe megen ulykke i et ungt menneskes liv. Det har jeg tænkt på i denne uge, hvor det har fremstået som problemet over alle problemer, at der findes danske gymnasier, hvor et flertal af eleverne har indvandrerbaggrund. Måske findes der værre problemer?

Jeg kan sagtens se og forstå de kvaler, der må være på et gymnasium med store kulturelle forskelle og mange tosprogede elever. Det må der så arbejdes med. Men der er samtidig sket en forbavsende ’demokratisering’ af udsathed, skrøbelighed, sårbarhed, som er moderne unge menneskers vilkår. Du er ikke beskyttet mod kriminalitet og stofmisbrug, blot fordi din ghetto går i dyrt designertøj. Og du er slet ikke beskyttet mod angst og depression, blot fordi du kommer fra en økonomisk ressourcestærk familie. Sindet kan være så meget desto mere skrøbeligt.

Hele hæren af spøgelser, djævle, onde ånder og sære væsener rykkede ind i hovedet

Dæmonernes århundredlange vandring fra den ydre verden til den indre rammer os hårdt i disse år. Engang var spøgelser, djævle, onde ånder og sære væsener en del af naturen. Det var fænomener uden for mennesket, som man måtte forhandle med og komme overens med efter bedste evne.

I det hele taget gjaldt det i gamle, gamle dage om at finde sin plads i en verden, hvor den enkelte ikke var altings centrum og derfor heller ikke behøvede at bære alting på sine skuldre. Men så skiftede kulturen fra middelalder til renæssance, individet kom i centrum, og det var godt. Og det var ondt. Hele hæren af spøgelser, djævle, onde ånder og sære væsener rykkede ind i hovedet. Vi må stadig prøve at forhandle med dem og komme overens med dem, men det er svært, for de lever inde i os selv.

Nu har der ganske vist været en periode, hvor dæmonerne kom lidt ud af hovedet igen, fordi der blev fokus på og forståelse for, at samfundets vilkår og de økonomiske strukturer former og påvirker det enkelte menneskes liv i vældig høj grad. ’Det er samfundets skyld’, gik vi og sagde. Vi vendte blikket lidt væk fra det indre til det ydre. Det hele var ikke så meget min egen skyld. Dæmonerne tog bolig i samfundet, hvor de tidligere havde boet i naturen, men det lettede trods alt trykket på det enkelte individ.

Ej så længere. Nu er der fuldt fokus på den enkelte, som skal tage ansvar for eget liv og egen læring og alt muligt andet eget. Problemer? Din egen skyld. Ondt i sjælen? Din egen skyld. Dæmonerne er tilbage i den enkeltes indre, hvilket paradoksalt nok er kombineret med, at hvert eneste lille guds barn trænes til at gøre nytte for samfundet fra og med vuggestuen. Det er din egen skyld, for samfundets skyld. En dobbelt binding, som gentages i familierne, når alt er tilladt, men den unge alligevel forventes at være voksen, uddannet og i karriere, før fanden får sutsko på.

I det nye nummer af Højskolebladet fortæller adjunkt Anne Görlich fra Center for Ungdomsforskning Aalborg Universitet om et spændende forskningsprojekt, hun er med i om ’ny udsathed’:

»Vi hører det fra de unge selv og fra de fagprofessionelle, der møder dem (…) De giver samstemmende et billede af, at flere unge er pressede og mistrives, og at mange af dem er unge, som ikke passer med det klassiske billede af udsathed, fordi de ikke kommer fra det, vi traditionelt opfatter som udsatte familier«.

Statistikken siger, at antallet af unge mellem 16 og 24 år, der oplever at have et dårligt mentalt helbred, er steget fra 13 procent i 2013 til over 18 procent i 2017. Jeg synes, det er mange, og jeg kan genkende det fra min hverdag på højskolen.

Anne Görlich fortæller om en ung mand, hun har fulgt i sin forskning. Han faldt fra flere ungdomsuddannelser, men fandt derefter en læreplads og var meget glad for, at det var lykkedes:

»Et års tid senere var han røget helt ud af uddannelsessystemet igen og havde det virkelig dårligt. Det viste sig, at han havde fået en rigtig dårlig læreplads med en mester, der behandlede ham rigtig dårligt. Det reagerede han på med at blive trist og modløs, og så begyndte hans venner og familie at bekymre sig for hans psykiske velbefindende og sendte ham til læge, hvor han fik bekræftet, at han var ved at udvikle en depression. Det er jo ikke nødvendigvis forkert, men tænk, hvad der mon var sket, hvis man havde kigget udad og forholdt sig til hans omgivelser og opfordret ham til at ringe til fagforeningen?«.

Anne Görlich ser en tendens til, at man forstår og taler om de unges udfordringer »i diagnostiske, psykologiserende termer, som individualiserer problemerne og fjerner fokus fra de strukturelle og samfundsmæssige forandringer, som er medvirkende til at skabe mistrivsel.«

Den tendens ser jeg også. Lad os give dæmoner ude i samfundet lige så meget opmærksomhed som dem inde i hovederne.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts