Debatindlæg afAnne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier og Ole Philipsen, formand for CO-Søfart og Metal Maritime

I årevis har det været forbundet med risiko for søfolk at sejle ind i Guineabugten ud for Vestafrika. Mens piraterne er inddæmmet ved Somalia, er kidnapninger blevet dagligdag på den anden side af Afrika.

Danske rederier i opråb: Vi frygter konstant piratkapringer

Lyt til artiklen

Havet er en skøn arbejdsplads. Få kan gå på arbejde og opleve solopgange og solnedgange over hele Jorden, mens de løser dagens opgaver sammen med gode kollegaer. Men for en del søfolk indeholder arbejdsdagen også en frygt, som ingen kan være tjent med i deres arbejdsliv. Frygten for piratangreb.​

Truslen fra pirater er nu større i Guineabugten ud for Vestafrika end ud for Somalia. Og det er en reel trussel imod de i gennemsnit cirka 40 dansk-opererede skibe, som befinder sig i Guineabugten.

Sidste år blev der kidnappet ikke mindre end 121 personer i Guineabugten. Det er en kedelig rekord og svarer til 90 procent af verdens kidnapninger til søs. Formålet for kidnapperne er at kræve løsepenge fra rederier og familier, og det er en dybt traumatiserende oplevelse for alle involverede.

Rederier og besætninger gør alt, hvad de kan, for at sikre sig mod angreb. Der er monteret pigtråd, der gør det svært at kravle ombord, der er etableret sikringsrum til besætningen, nogle sejler med bevæbnet eskorte, mens andre får bevæbnet beskyttelse i særligt udpegede ankringsområder. Men det er ikke holdbare løsninger på sigt.

17 sømænd kidnappet fra skibe i Cameroun

Kort før nytår blev fire militære vagter skudt og dræbt på et mindre fartøj ud for Nigerias kyst. Det understreger, at piraterne er voldsparate kriminelle, der ikke er bange for at bruge deres våben. Det er ikke det enkelte rederis opgave at håndtere den slags problemer.

Paradoksalt nok er situationen i Guineabugten ikke ny. Godt nok blev rekordmange taget som gidsler sidste år, men sikkerheden har været dårlig i årtier. Vi er kommet til et punkt, hvor en bekymrende situation er blevet normaltilstanden. Det vil vi ikke acceptere.​

Flere rederier og fagforeninger har prøvet at råbe vagt i gevær – indtil videre uden at det har haft nogen nævneværdig betydning for sikkerheden i Guineabugten. Men løsningen er politisk, og derfor står vi som arbejdsgiver og arbejdstager nu sammen om at sende et budskab: Vi vil ikke vente på en kapring af et dansk skib.

Derfor beder vi om hjælp fra myndighederne herhjemme og EU til at bremse den stærkt bekymrende udvikling.

Danske krigsskibe ideelle til bevogtning

Vi ved godt, at der ikke findes en hurtig løsning på en svær udfordring, som rækker langt ind i en række afrikanske lande. Men vi har brug for handling både på den korte og den lange bane.​

En EU-ledet mission med deltagelse af Danmark kan være en af løsningerne. Hjælp til landene i Guineabugten med kapacitetsopbygning og uddannelse, så de bliver bedre til at overvåge og beskytte deres farvande, kan være en anden løsning.

Det ideelle vil være, at landene på sigt kan indgå i et fælles regionalt samarbejde om sikkerheden i regionen. Det må vi sande, at de ikke er i stand til på nuværende tidspunkt, og derfor må det internationale samfund træde til, så de ansatte i rederierne kan passe deres job uden frygt, uanset hvor de sejler.

Anne H. Steffensen, adm. direktør i Danske Rederier og Ole Philipsen, formand for CO-Søfart og Metal Maritime

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her