Årets 70 års jubilæum for diplomatiske relationer mellem Danmark og Folkerepublikken Kina byder næppe på megen festivitas. Det skyldes ikke kun Beijings for tiden altoverskyggende kamp mod corona-epidemiens skadevirkninger, men også den senere tids politiske udfordringer for det dansk-kinesiske forhold.
Der plejer ellers at være rigeligt med positive nedslagspunkter at dvæle ved for jubilæumsgratulanterne. Ikke blot af den historiske slags såsom Danmarks tidlige diplomatiske anerkendelse af Folkerepublikken og mangeårige opbakning til dens kamp for repræsentation i FN samt de danske udviklingslån i 80’erne, som understøttede Deng Xiaopings reformkurs. Også det nuværende ’omfattende strategiske partnerskab’ mellem Danmark og Kina – det eneste af slagsen blandt de nordiske lande – har længe været en kilde til stolthed og højstemte taler om behovet for yderligere at styrke det bilaterale samarbejde.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
