Så åbnede vuggestuer, børnehaver og dagplejer. I hvert fald en stor del af dem. Det er vi mange, der har glædet os til, for en hverdag med hjemmearbejde og småbørn er ikke holdbar i længden. Der skal være tid og plads til udvikling, leg og socialt samvær for vores børn. Og derfor er det godt, at vi nu så småt er på vej mod en normaltilstand med åbne institutioner.
Men det er ingen hemmelighed, at det ikke altid er let at vende tilbage – hverken for børn, pædagogisk personale eller forældre, for der gælder skrappe retningslinjer. Både i ministeriet og i Forældrenes Landsorganisation får vi rigtig mange spørgsmål fra bekymrede forældre, som oplever uklarhed og manglende svar. De spørger: Må pædagogerne trøste mit barn, når det græder? Hvorfor er der ikke plads til alle børn? Er der behov for, at vi forældre faktisk holder vores børn hjemme? Og vil I være med til at fortælle vores arbejdsgivere, at vi ikke har mulighed for at arbejde p.t., fordi vi ikke kan få pasning til vores børn?
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

