0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Professor emeritus: Dansk økonomi kan være tilbage på et grønt vækstspor i 2021, men kun hvis vi hæver blikket fra regnemodellerne

Hvis ikke budgetloven suspenderes, vil krisen i dansk økonomi trække i langdrag.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Thomas Borberg
Foto: Thomas Borberg

Byggesektoren er en af de sektorer, der skal tage en dyb indånding.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Selv om samfundsøkonomien nu bliver genåbnet de kommende to måneder, er det en eklatant fejltagelse at foregive, at dansk økonomi hermed skulle være tilbage på det gamle vækstspor. Danmarks Nationalbank, Finansministeriet og De Økonomiske Råd har udarbejdet påfaldende ens prognoser for dansk økonomi. De antager samstemmende i deres såkaldte centrale vurdering, at bruttonationalproduktet (bnp) i løbet af 2021 vil ligge på et højere niveau end i 2019. ​​

Disse sammenfaldende prognoser, som udgør baggrundstæppet for den rådgivning, regeringen modtager, giver mig ubehagelige mindelser om forløbet efter finanskrisen i 2008-09. Her lød mantraet fra økonomiens vise mænd ligeledes, at ’til næste år kommer opsvinget’, så derfor bør regeringen være tilbageholdende i den økonomiske politik.

Opsvinget kom da også, men først fem år senere. Og det var ikke på initiativ fra den danske regering, men fordi Den Europæiske Centralbank lagde roret dramatisk om. Men uanset denne stimulans blev dansk økonomi aldrig fuldt restitueret oven på finanskrisen. Ifølge professor Jesper Rangvids (CBS) analyser er der tale om et permanent produktionstab i størrelsesordenen 200 mia. kr. – hvert år, vel at mærke. Tilsvarende haltede beskæftigelsen (i antal personer) også længe bagefter og nåede først i 2018, altså efter 10 år, tilbage til niveauet fra 2008. I mellemtiden var arbejdsstyrken dog vokset, hvilket betød, at arbejdsløsheden, der var vokset til 220.000 personer i 2010, forblev på et relativt højt niveau og aldrig nåede ned under ca. 150.000 personer (AKU-opgørelse).

Når det gik så galt, skyldtes det ikke mindst, at det sociale sikkerhedsnet blev rullet tilbage i årene 2011-14. Det var direkte årsag til, at op mod 50.000 personer faldt ud af dagpengesystemet, at de automatiske stabilisatorer blev svækket, og at uligheden voksede. Det betød, at den danske arbejdsmarkedsmodel stod svækket, næste gang en krise ramte. Og det gjorde den så i 2020, hvilket nødvendiggjorde en stribe hjælpepakker til både erhvervsliv og arbejdsmarked af et væsentligt større omfang end tidligere for at dæmme op for krisen.

Topøkonomerne går således galt i byen, når de bygger deres beregninger på den præmis, at dansk økonomi er tilbage på vækstsporet i løbet af 2021 – altså om mindre end halvandet år – og at der så ikke længere er behov for at føre en aktiv økonomisk politik.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere