Hvis jeg fortæller dig, at en frygtelig sygdom har ramt verdens mest sårbare børn – at den kan tage 6.000 børneliv om dagen – hvad tænker du så på? Corona? Nej, vel? Men det gør jeg. Det er faktisk nærmest det eneste, jeg tænker på.
Det er det eneste, jeg tænker på, fordi verdens mest sårbare børn er de skjulte ofre for den sygdom, vi lige nu alle frygter. Den sygdom, der gør, at bedsteforældre ikke kan kramme vores børn. At vi ikke kan give de kys, vi så gerne vil give. Ikke kan fejre dem, vi så gerne vil fejre. Der er ofre, der føles tæt på, der er ofre, vi alle bringer, hjælp, vi giver hinanden for at stoppe coronakatastrofen. Men der er også skjulte ofre, verdens sårbare børn, og de har brug for hjælp.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


