Cand.mag.: Tre fundamentale fejl i kritikken af Ole Wæver  

I Danmark har der i den offentlige debat været noget nær konsensus om, at racismeanklagerne mod Ole Wævers teori om sikkerhedsliggørelse var urimelige. Fra Politiken over Information til Berlingske og Weekendavisen har der været opbakning til Wæver. Derfor er det for så vidt forfriskende, at to forskere og en kandidatstuderende fra Afrikastudier indtager et andet standpunkt (Pol. 17.6.).

Desværre er deres indlæg i mine øjne båret af mindst tre fundamentale fejl: For det første bygger skribenterne deres argumentation på en stråmand. De fremsætter den fejlagtige idé, at Wæver i Danmark »fredes for al kritik«, fordi han er stjerneforsker. En malplaceret motivforskning, der ser bort fra det faktum, at anerkendte forskere bestemt ikke er hævet over kritik i Danmark; tænk bare på en forsker som Kåre Mølbak, sundhedsforskeren Bente Klarlund eller på de højt respekterede litteraturprofessorer, der opfordrede Marianne Stidsen til at trække sig fra Det Danske Akademi. Alle har de mødt hård kritik i offentligheden.