Ingen vidste, hvad vi stod midt i, da Danmark lukkede ned. Hospitalerne derimod stod over for, hvad der på daværende tidspunkt syntes som en umulig opgave. Men på fascinerende vis, nærmest over natten, fik vi etableret kriseberedskab i nyopståede bygninger, døgnbemanding i coronaklinikker og alle vores isolationsafsnit.
Hver gang vi mødte ind på arbejde, havde vi nye kollegaer og nye opgaver, og på trods af høj smitterisiko som frontpersonale var der ingen slinger i valsen: Alle knoklede i døgndrift, og fællesskabet sikrede, at vi gjorde det sammen.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



