1. september blev en historisk dag. Eller måske snarere optakten til en historisk dag – for samtykkeloven er endnu ikke skrevet, endsige vedtaget. Men hvor vi før havde et løfte om en samtykkelov i form af forståelsespapiret mellem regeringen og de tre støttepartier, har vi nu en aftale. Det var første skridt. Nu mangler vi bare en lov. Det bliver det næste.
Derefter kommer den svære del. Vores næste skridt må være lovens bogstav. Det har været en sej kamp at bevare ordet samtykke: Flere partier har i tidens løb foreslået, at frivillighed i stedet for skulle være det bærende begreb i en eventuel ny voldtægtsbestemmelse. Frivillighed var næsten besnærende i sin umiddelbarhed.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.



