0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nytårstilbud: Følg med i Politiken hele året for kun 2021,- Køb nu

Ph.d. studerende om samtykkelov: Nu kommer den svære del af arbejdet

Vi har endelig fået et løfte om en samtykkelov. Nu skal vi have ideen integreret i samfundet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Mette Dreyer/POLITIKEN
Arkivtegning: Mette Dreyer/POLITIKEN
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

1. september blev en historisk dag. Eller måske snarere optakten til en historisk dag – for samtykkeloven er endnu ikke skrevet, endsige vedtaget. Men hvor vi før havde et løfte om en samtykkelov i form af forståelsespapiret mellem regeringen og de tre støttepartier, har vi nu en aftale. Det var første skridt. Nu mangler vi bare en lov. Det bliver det næste.

Derefter kommer den svære del. Vores næste skridt må være lovens bogstav. Det har været en sej kamp at bevare ordet samtykke: Flere partier har i tidens løb foreslået, at frivillighed i stedet for skulle være det bærende begreb i en eventuel ny voldtægtsbestemmelse. Frivillighed var næsten besnærende i sin umiddelbarhed.

Et argument for ordets brug har da også været, at det er velkendt uden at være farvet af juridisk jargon – en umiddelbar fordel for et ord, som skal blive afgørende for en så central del af så mange almindelige menneskers liv og hverdag.

Et andet argument har været, at begreberne samtykke og frivillighed »er mere eller mindre sammenfaldende«, som anmærket af et flertal i Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Det kan derfor undre, at diskussionen om det ene begreb kontra det andet har været så langvarig og så anspændt.

Svaret finder man dog i et eksempel i Straffelovrådets betænkning: »Hvis to personer i et ligeværdigt samlivsforhold eller ægteskab under sædvanlige omstændigheder går sammen ind i et soveværelse og gennemfører samleje, vil det som udgangspunkt være udtryk for, at samlejet er frivilligt, også selv om parterne f.eks. ikke på nogen måde har talt om, at de skal have samleje, og også selv om den ene part er passiv eller uengageret under samlejet. I sådanne situationer vil der være en formodning for frivillighed, og det påhviler derfor i stedet normalt den passive at sige fra, for at samlejet skal anses for ufrivilligt«.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts