0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Studerende og tidl. kvoteflytning: Kære børnenes statsminister, børnene fra Moria kalder. Hvis ikke Danmark – hvem så?

Med min egen historie ved jeg, hvor ufattelig stor en forskel Danmark kan gøre, når verden brænder.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix
Arkivfoto: Louisa Gouliamaki/Ritzau Scanpix

Men min egen historie ved jeg, hvor ufattelig stor en forskel Danmark kan gøre, når verden brænder. Vi er nødt til at tage Moria-børn til Danmark, skriver statskundskabsstuderende og tidligere kvoteflygtning Jino Victoria Doabi i dette indlæg. Børnene på fotoet har sovet på vejen efter en brand ødelagde Grækenlands største flygtningelejr, Moria.

Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Debatindlæg
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Danmarks indsats i forhold til Moria-lejren er i mine øjne et svigt, der ikke bør gå ubemærket hen.

Hele den desperate situation har vækket mindelser om min egen historie som kvoteflygtning, og jeg er den dag i dag taknemmelig for som en af de få at have fået lov til at bosætte mig i Danmark efter min families flugt fra den kurdiske del af Iran. Jeg er taknemmelig for, at Danmark valgte os. For hvis Danmark ikke havde valgt os, så ved jeg ikke, hvor vi var endt, eller om vi overhovedet havde levet i dag. Hver dag forsøger jeg at give tilbage for at vise min taknemmelighed.

Selv om Danmark selvfølgelig ikke kan løfte hele den humanitære katastrofe alene, så ville det at modtage selv få flygtninge gøre en stor forskel, ligesom det gjorde for mig og min familie.

Mette Frederiksen bør i stedet for at hive højrefløjsstemmer hjem tænke på Socialdemokratiets kerneværdier og den ånd, som har været tabt alt for længe

I min tidlige barndom voksede jeg op i den kurdiske del af Iran. Men da jeg var 6 år, blev mine forældres politiske aktivitet imod det islamiske præstestyre så stor en gene for præstestyret, at militser startede en chikanekampagne, og begge mine forældre blev gentagne gange tilbageholdt og udsat for tortur. Til sidst blev det tydeligt, at vores liv var i så stor fare, at vi blev nødt til at tage af sted i nattens mulm og mørke med hestevogn.

Det var ikke et fattigt liv, vi forlod. Vores familie var en integreret del af lokalsamfundet, og min far havde som arkitekt været med til at designe store dele af byen, vi boede i. Jeg kan dog tydeligt huske den eufori, min mor udtrykte, da vi ankom til Tyrkiet, og hun kastede tørklædet fra sig uden at se sig tilbage.

Men i Tyrkiet var vi endnu ikke i fuldkommen sikkerhed. I Tyrkiet var vi som kurdere udsat for generel chikane, og jeg husker, at der blev kastet sten efter os, og der blev spyttet efter os. Og også i Tyrkiet var myndighederne ude efter især min far. Jeg kan huske engang, da min far skulle afhøres af det tyrkiske politi, at jeg bad den tyrkiske betjent om ikke at tilbageholde min far. På den måde var livet en konstant kamp, og vi måtte blandt andet trække strøm til huset ulovligt, og igen tiggede jeg som barn manden, der kom for at opkræve betaling for el, om ikke at slukke for vores strøm eller give min far en bøde – det vidste jeg, at vi ikke havde råd til.

Det iranske præstestyre var dog det største problem. Den iranske efterretningstjeneste fortsatte sin forfølgelse af os i Tyrkiet, og vi måtte derfor henvende os akut til FN’s UNHCR-kontor. Dengang vidste ingen af os, hvad Danmark var, men som kvoteflygtning vælger man ikke selv, hvor man kommer hen, og vi takkede ja til at få en tilværelse i Danmark.

At ankomme til Danmark betød, at fem års liv på kanten i Tyrkiet og med forfølgelse var overstået. Begge mine forældre og min lillebror og jeg har siden gjort en indsats for at deltage aktivt i det danske samfund og leve op til dets krav. Det var ikke kun, fordi mine forældre var ressourcestærke, at vi blev en del af samfundet. Det var også kommunens indsats i forhold til at få mig til at være del af foreningslivet, og når vi manglede ressourcer til, at jeg kunne komme på skoleudflugt. Selv om Mette Frederiksen i dag nægter at tage del i den internationale indsats om at tage imod flygtninge på baggrund af dårlig integration, så ved jeg, at man med den rette indsats kan gøre flygtninge til en del af samfundet.

Vi har derfor et ansvar på den internationale scene, og Danmark har tidligere stolt kunnet være med til at løfte i flok, når det har brændt på rundtomkring i verden. Det er desværre en gammel historie, og Danmark har svigtet på fjerde år, hvor vi ikke har taget imod kvoteflygtninge.

Flere borgmestre, også socialdemokrater, har udtrykt klart, at deres kommune er klar til at tage imod den mængde flygtninge, de kan bære. Mette Frederiksen bør i stedet for at hive højrefløjsstemmer hjem tænke på Socialdemokratiets kerneværdier og den ånd, som har været tabt alt for længe!

Med min egen historie ved jeg, hvor ufattelig stor en forskel Danmark kan gøre, når verden brænder, og jeg kan sidde på Institut for Statskundskab i mine pauser og tænke over, hvor uendelig heldig jeg er, og huske mig selv på, hvorfor jeg sidder der. Det er for at bidrage til samfundet og gøre Danmark til et foregangsland på alle områder.

Vi må ikke stå stille over for verdenssamfundet – og vi er nødt til at handle. Vi bliver nødt til at tage Moria-børn til Danmark. Kære børnenes statsminister: Børnene kalder. Hvis ikke Danmark – hvem så?

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Podcasts