Jeg læser om terrorangrebet på Kabuls universitet i det lille frikvarter. Lærerværelset summer af liv, men støjen omkring mig bliver skubbet i baggrunden.
Jo ældre jeg bliver, jo mere påvirker Afghanistans skæbne mig. Måske fordi jeg længes efter at kende mit ophav, måske skyldes det timingen. For det er tragikomisk, at mens vi herhjemme diskuterer ytringsfriheden over nogle harmløse tegninger, koster det unge mennesker i mit fødeland livet, at de vil oplyses.
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.


