Så lukker Danmark ned igen. Vi forbereder os på det værste. Trækker vejret gennem mundbindet, mens duggen på brillerne slører udsynet. Lige nu og her har smittetrykket lagt sig. Men alligevel syder situationen af alvor: Den britiske mutant må ikke løbe os over ende. Vi venter. Og imens begynder myten om det danske coronamirakel at slå revner. Desværre.
Siden juledagene har Danmark haft et alarmerende voksende dødstal. Det er de faktiske forhold i bedemandsindustrien. Spørg WHO. Danmark ligger også foran Norge, Island, Finland, Estland og Letland. På den dårlige måde. Alligevel svælger vi i coronanationalisme. Statsministeren fremhæver igen og igen, at vi har klaret os bedre end resten af Europa. Altså hvis man sammenligner med de forkerte. Og at Hendes Majestæt Dronningen i sin nytårstale pludselig fik lyst til at sige, at »nye restriktioner var nødvendige, men heldigvis ikke så vidtgående, som vi har set andre steder i Europa med udgangsforbud«, må for altid fjerne illusionen om, at hun skriver sine egne taler.
