Jeg er vokset op i et arbejderhjem. Min mor var bibliotekar og min far smed og tillidsmand. Senere blev min far fagforeningsformand. Han har været medlem af Socialdemokratiet i 21 år. Vi har hele mit barn- og ungdomsliv haft samtaler om solidaritet, ansvar og næstekærlighed over middagsbordet. Som barn tilbragte jeg mange timer på socialdemokratiske årsmøder, hvor jeg hoppede på hoppeborge og spiste røde pølser, mens taler og sange om ordentlighed og solidaritet rungede i baggrunden.
Da jeg mødte Poul Nyrup Rasmussen for første gang som lille, var min første tanke, at han mindede om min far. Det må have været følelsen af at kigge op på sådan en stor og venlig mand, der brummede og klappede mig på hovedet. En rigtig socialdemokrat i ordets mest bogstavelige forstand; en ordentlig og beundringsværdig mand. Præcis som min far.
