Debatindlæg afEnver Ahmeti

Socialarbejder og master i udsatte børn og unge

Jeg har integreret mig hele mit liv. Blandt folkeskolens rugbrødsmadder, øretæveudstikkende lærere i skolen på Balkan, hos stenbroens pushere og hælere, i kampsportsklubben og i det brede danske samfunds normkultur. Integration er at gøre det, man gør, der, hvor man er.

Socialarbejder med rødder i Balkan: Jeg har efterhånden meget erfaring med at integrere mig. Men ville jeg kunne integrere mig i Jylland? Eller i Kongehuset?

Lyt til artiklen

Jeg blev engang integreret i en skoleklasse med lutter hvide børn med blændende hår, himmelblå øjne og fodformede sko i en lugt af lun skolemælk, æggemad med mayo og karse og rugbrød.

Samme dag blev jeg også integreret i skolegården. Løb fra den ene ende af skolegården til den anden uden at blive fanget, var der blevet sagt. Jeg kendte ikke sproget, ergo ikke reglerne, blev stående for længe og blev fanget, hvilket udløste et spark i røven. Kongeløber, lærte jeg senere hen, at det hed.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her