Debatindlæg afLeif Hjernøe

forfatter, korpussølvsmed og fhv. højskolelærer

Min kone var en identitetsgivende medleverske. Hendes uventede død virkede som en amputation af en livsvigtig legemsdel.

83-årig mangler sin bedre halvdel: »Hun var ikke alene mit livsvidne, hun var også blevet en uerstattelig del af min selvforståelse«

Lyt til artiklen

Det er mærkværdigt at tilhøre den sidste generation, der kan huske, hvordan tilværelsen helt bogstaveligt så ud, inden tv blev en fuldkommen integreret del af tilværelsen.

De unge tager det i nutidens Danmark endog som noget helt selvfølgeligt at gengive for at bevare dagligdags begivenheder på video. Små børn er i dag foreviget i et utal af digitale fotos, sådan at eksempelvis mine børnebørn er portrætteret mere omfattende i deres første år, end jeg selv er blevet det igennem hele mit 83 år lange liv. De kan i dag få dokumenteret deres eksistens på en forbilledlig måde. Tænk, om det havde været muligt for andre mere eller mindre historiske personer! En betydelig skærpelse af vores kollektive hukommelse kunne da have fundet sted på tværs af tid og rum.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her