En kold efterårsdag sad jeg på en bænk og nød en kop kaffe. Ud af det blå kom en ældre kvinde gående med en rollator. Hun var klædt i en elegant blazer og nederdel. Hun gik rundt om bænken og hen til skraldespanden, som hun miniøst begyndte at gennemrode for flasker. Jeg tilbød at give hende en skilling, hvilket hun afviste bestemt. Hun ønskede ikke at tigge. Hun fortalte, at hun føler sig ensom og blot leder efter flasker som en anledning til at komme lidt ud, og så skader det ikke med en lille ekstra skilling.
Kort tid efter læste jeg et interview i Kristelig Dagblad med tidligere departementschef Henning Strøm, som under overskriften ’Hvem skulle have troet, at kedsomheden skulle blive min død?’ beskriver livet på et plejehjem. Den kvalmende luft, stilheden og de mange dage uden social kontakt. Han slutter interviewet med ordene: »Jeg ved jo godt, at man skal være taknemmelig for livet, men jeg vil nok sige, at jeg ikke længere er sikker på, at det er et gode at være levende. (…) Jeg vil snarere sige, at jeg føler mig mindre og mindre nysgerrig på livet«.
