Debatindlæg afElse Trangbæk og Søren Riiskjær

Hhv. professor emerita i idrætsforskning og tidl. kontorchef i Kulturministeriet, tidl. direktør Team Danmark

At være født med særlige fysiologiske forudsætninger er ikke snyd, og lighed i udgangspunktet vil aldrig kunne sikres gennem kunstig nivellering.

Idéen bag kønstestning af OL-atleter holder ikke: Vores kroppe er ikke ens. Og det er ikke snyd

Lyt til artiklen

I moderne sport herskede der længe en norm om, at sport var for mænd, og især mænd, der havde råd og tid. Grundlæggeren af de olympiske lege, Pierre de Coubertin, var til sin død i 1937 modstander af kvinders deltagelse i legene. Alligevel deltog de første kvinder ved OL i 1900, og siden er det gået skridt for skridt – om end langsomt i begyndelsen.

Konkurrencesporten og OL har helt generelt haft store udfordringer med blandt andet doping, politik og økonomi. Ønsket om at præstere på allerhøjeste niveau har fra tid til anden fået nogen til at springe over, hvor gærdet er lavest. Men i løbet af 1960’erne opstod der stigende tvivl om, hvorvidt alle atleter konkurrerede på lige vilkår. Resultatet blev, at IOC (Den Internationale Olympiske Komité) i 1968 indførte doping- og kønstest.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her