I vinteren 2019-2020 var jeg indlagt på en psykiatrisk afdeling i fire måneder. Selv om ledelse og psykiatere står bag beslutningerne, er det sygeplejersker og sosu-assistenter, der udfører det benhårde arbejde hver eneste dag, hele året rundt. De står over for udfordringer og stressfaktorer langt ud over de fleste danskeres fantasi. På sådan en afdeling viser mennesker sig fra deres allergrimmeste, allermest kaotiske og allermest destruktive side, alligevel står sygeplejersker og sosu-assistenter stærkt og stabilt som søjler. De forholder sig til de skæve eksistenser, som de fleste mennesker dømmer, er bange for, undgår øjenkontakt med og vender ryggen til.

Sygeplejerskernes opgaveliste er uendelig lang, og efter min mening kræver jobbet nogle særlige egenskaber, som nærmest kan anses for at være ud over almene menneskelige kompetencer. Øverst på listen er opgaven med at fastholde en ramme, der forudsætter, at hver enkelt patient på kort sigt kan komme igennem hvert minut, hver time, hver dag, og på lang sigt kan genfinde en form for stabilitet, der gør, at vedkommende kan udskrives.